Købe en andelsbolig

Der kan være flere gode grunde til at vælge en andelsbolig frem for en ejerbolig. Du bliver en del af andelsboligforeningens fællesskab, og så er en andelsbolig ofte lidt billigere end en tilsvarende ejerbolig.

Lejlighed ude fra gårdspladsen

Det skal du være opmærksom på

Overvejer du at købe en andelsbolig? Så skal du være opmærksom på, at andelsboliger adskiller sig fra ejerboliger på flere områder, fx i forhold til:

  • Pris
  • Boligafgift
  • Den type lån, du kan optage for at finansiere din andelsbolig.
Pige der kigger ud af vindue

Købspris og boligafgift

Når du køber en andelsbolig, betaler du en pris for selve andelen. Prisen kan variere fra få hundrede tusinde kroner til mange millioner. Derfor kan du få brug for et lån. Du kan ikke finansiere andelsboligen med et realkreditlån, som du kan med en ejerbolig, men der findes særlige andelsboliglån.

Købsprisen betaler du til den person, der sælger. Købsprisen er ikke fastsat af sælger - det er andelsboligforeningen, der sætter prisen. Generelt bliver prisen sat i forhold til andelsboligforeningens formue, men der er flere forskellige metoder at fastsætte prisen på.

Ud over købsprisen betaler du løbende en boligafgift til foreningen, dvs. en slags husleje. Boligafgiften dækker fx ydelse på foreningens realkreditlån, driftsudgifter, vedligeholdelse, hensættelser mv. Boligafgiften betales normalt forud hver måned.  

Skyline af bygninger

Andelsboliglån til en attraktiv rente

Et andelsboliglån kan du bruge til køb eller ombygning af en andelsbolig. Lånet er et traditionelt banklån med en variabel attraktiv rente til dig, der ønsker at afvikle på gælden. Når du løbende afdrager på gælden, beskytter du samtidigt friværdien i boligen. Ønsker du en mere fleksibel finansiering kan en FriværdiKonto være en mulighed. Når du køber en andelsbolig, skal du have en passende udbetaling, min. 5%. Udbetalingens størrelse afhænger bl.a. af købsprisen og andelsforeningens økonomi og gæld.

Kom godt videre

Forældrekøb til dit barn

Når børnene når alderen, hvor de skal til at flytte hjemmefra, er der flere ting, man bør overveje som forældre. Bl.a. kan forældrekøb være en mulighed, hvor du køber en bolig, som du lejer ud til dit barn.

Hvad kan du købe bolig for?

Lav en hurtig og vejledende beregning på, hvor meget din nye bolig må koste, inden du går på jagt efter drømmeboligen.

FriværdiKonto

Med en FriværdiKonto får du en kassekredit med sikkerhed i din bolig, med mulighed for at renovere dit hus eller købe ny bil uden at skulle optage et nyt lån.