FriværdiKonto

Glad par foran computer

En FriværdiKonto virker som en kassekredit, hvor du har direkte adgang til friværdien i din bolig.

  • Fleksible muligheder for at udnytte din opsparing (friværdi) i boligen.
  • En kassekredit med sikkerhed i din bolig, hvor du kun betaler rente af det beløb, du trækker - dog betaler du en løbende provision af kredittens størrelse.
  • Mulighed for at renovere dit hus eller købe ny bil uden at skulle optage et nyt lån.

Få råderum over dine penge

FriværdiKonto fungerer som en kassekredit. Det betyder at du har mulighed for at hæve og indsætte penge inden for et aftalt beløb. Du betaler kun rente af det beløb, du har hævet på kontoen. 

Låntype Kassekredit med sikkerhed i din bolig.
Lånegrænse Der er forskellige grænser for, hvor meget du kan låne - afhængigt af hvilken bolig der er tale om:

Ejerbolig: 0-100%
Andelsbolig: 0-100%
Sommerhus: 0-80%
Deltidslandbrug: 0-80%

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler i forbindelse med boligkøb. Nykredit foretager en vurdering af ejendommen til brug for låneudmåling. Der kan være omkostninger forbundet hermed.
Løbetid Op til 30 år. Vilkårene for kontoen genforhandles senest 10 år efter etablering.
En FriværdiKonto til en andelsbolig kan have en løbetid på op til 10 år.
Indfrielse Du kan når som helst og gebyrfrit lukke din FriværdiKonto.
Afdrag Der er ingen krav om, at du skal betale afdrag, så længe kreditten løber. Kreditten forfalder til fuld indfrielse når løbetiden er slut.
Rente og provision Renten er variabel. På udlån bliver den tilskrevet og forfalder til betaling hvert kvartal, mens den på indlån bliver tilskrevet årligt. Du betaler derudover en løbende provision af kredittens maksimum. Provision tilskrives hvert kvartal.
Sikkerhed Du optager lånet med pant i din bolig.
Omkostninger Ud over omkostninger til Nykredit skal du påregne omkostninger til tegning af obligatorisk brandforsikring på ejendommen.

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via MitNykredit Netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.

nyttige links

Brug din friværdi

Du har en række muligheder for at bringe din friværdi i spil, og vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, som passer bedst til din økonomi.

Skal vi passe på din bolig sammen?

Din bolig er en investering, og den er værd at passe på. Det er bedre at forebygge end at reparere - også når det gælder din bolig.

Byg et nyt hus

Køb et nyt nøglefærdigt hus, hvor du ofte har mulighed for at bestemme indretning af boligen, så det lever op til alle dine ønsker og behov. Læs mere om hele processen for nybyggeri her.