Arv og testamente

livsfaser_nykredit

Har du tænkt på, hvordan arven efter dig skal fordeles, og hvordan du kan optimere den, så dine nærmeste får det størst økonomiske udbytte?

Arveloven

Arveloven udstikker reglerne for, hvordan din formue fordeles til dine efterladte. Hvis du fx efterlader både ægtefælle og børn, vil din ægtefælle beholde halvdelen af jeres fælles formue, mens din halvdel vil blive delt med 50 % til din ægtefælle og resten til ligelig deling mellem dine børn.

TESTAMENTE

Hvis du har andre ønsker til fordelingen af din formue end det, der står i arveloven, er det nødvendigt at oprette et testamente. En fjerdedel af arven til din ægtefælle og dine børn vil dog altid være tvangsarv, som du ikke kan disponere over.

Er du ikke gift, skal du være særligt opmærksom på, at din samlever ikke bliver tilgodeset i arveloven, uanset hvor længe I har boet sammen. Du bør derfor også oprette et testamente, hvis du ønsker, at din samlever skal arve.
Læs mere om arveregler på borger.dk

PLANLÆGNING BETALER SIG

Når din formue går i arv, skal der betales boafgift. Men i større dødsboer kan der også blive tale om dødsboskat.

Du kan gøre boafgiften mindre og i visse tilfælde slippe for dødsboskatten, hvis du handler i tide og fx giver en del af din formue som gave til dine nærmeste, eventuelt løbende over en årrække. Så får du også glæden ved selv at opleve, at dine nærmeste får gavn af din formue.
Se de aktuelle beløbsgrænser for gaver på skat.dk

arv_testamente_sandra_nykredit

SAndra er glad for, at de tog snakken

Da Sandra og hendes kæreste købte hus sammen, var de nødt til at tage den svære snak om testamente og forsikring.

- Selvom det var hårdt at skulle tage snakken, er jeg glad for, at vi gjorde det. Det giver tryghed at vide, at der er styr på det.

Sådan beskriver Sandra oplevelsen, da hun efter at have købt hus sammen med sin kæreste, Mikkel, måtte gennemgå parrets forsikringer og lave et testamente.

arv-testamente-mette-nykredit1

Mette tog stilling til arv og testamente

At se sin mor ramt af sorg og pludselig stå med hele ansvaret for at få økonomi og hverdag på rette kurs har sat sine spor i Mette.

 - Da jeg var barn overtog mine forældre min fars slægtsgård. Men kun få år efter, da jeg var seks år gammel, døde min far. Min mor stod pludselig alene med ansvaret for gården – og da de ikke havde taget stilling til arv og testamente, skulle min mor midt i sorgen tage stilling til en lang række økonomiske og praktiske spørgsmål.

Kom godt videre

Webinar om arv, testamente og pension

Se vores webinar om arv og testamente, hvor vi sammen med advokat Anja Cordes stiller skarpt på arveforhold, testamente og pensioner.

Ekspert: Sådan undgår du arvestridigheder

Arv kan splitte ellers velfungerende familier ad. Til gengæld er der meget, man selv kan gøre for at undgå at ende i stridigheder.  

Nykredit PensionsTjek

Få et overblik og en vurdering af din samlede opsparing til pension, og find ud af om du sparer nok op til det liv, som du gerne vil leve som pensionist.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.