Huskøb i fantastiske Frankrig

Huskøb i Fantastiske Frankrig

På kontoret med adresse på Rue des Etats-Unis i Cannes sidder Christian Goth, der er repræsentationschef på Nykredits franske repræsentationskontor.

Sammen med to andre ansatte hjælper han interesserede skandinaver med at undersøge mulighederne for boligkøb ved sydkysten i Frankrig.


- Vi holder møder her i huset med interesserede kunder, hvor vi fortæller dem om muligheder for at få finansieret et køb, men vi holder også ofte telefonmøder eller tager ud til kunderne, fortæller han.

 

Et sted med livskvalitet
For Christian Goth er der masser af helt indlysende fordele ved at købe et hus i det sydfranske.


- I min verden er Frankrig jo super-attraktiv. Hele kyststrækningen i Sydfrankrig byder på så mange muligheder, siger repræsentationschefen, der har haft arbejdsplads i Cannes i 3,5 år. Nykredit har haft kontor i området siden 2003.


- Alle ved, at der er gastronomiske oplevelser i topklasse, så det behøver vi ikke uddybe nærmere, siger han.


Men ud over et af de bedste køkkener i verden og råvarer i en høj kvalitet, som de lokale markeder bugner med, så er der også lindring til danskere med solafsavn.


- De flere solskinstimer giver en øget livskvalitet. Det giver mere overskud, og det overskud deler danskere, der allerede bor her, gerne med nye tilflyttere, understreger han.

Huskøb i Fantastiske Frankrig

Masser af oplevelser inden for rækkevidde
Tager man turen i egen bil, så kan den klares på 18 timer, men der er også masser af billige flyafgange fra Danmark til byerne på strækningen.


- Der er faktisk også kun 1½ times kørsel til fem skisportssteder i Frankrig med variation i udfordringerne, siger Christian Goth.


Der er også mange muligheder for dem, der gerne vil ud at spille golf, og her er vejret sjældent skyld i, at man må blive hjemme eller aflyse en runde med vennerne. Der findes en Golfklub Danois, der arrangerer ugentlige turneringer, så nye danskere i området kan møde ligesindede. Er man ikke til golf findes der også en Club Danois, som holder mange arrangementer målrettet danskere, der bor i Sydfrankrig.


- Der er masser af netværk for danskere hernede, og dem oplyser vi selvfølgelig om, siger han.

Længere overvejelser
Christian Goth fortæller, at de interesserede danske købere typisk tænker en del over det, inden de køber.


- De er meget bevidste om, at det skal være en bolig, der også er attraktiv på længere sigt. Det betyder også, at der går længere tid, inden et køb er på plads, siger han.

De fleste af huskøberne er tæt på pensionsalderen, eller også er de gået på pension.


- De vil gerne nyde pensionisttilværelsen hernede, men vi ser også yngre, der er på udkig efter en sekundær bolig, i stedet for et sommerhus i Danmark, understreger han.


Kontoret i Cannes holder forskellige arrangementer, faglige såvel som ikke-faglige.

- Dem kommer der mange til, og vi møder mange interesserede kunder, siger Christian Goth.

 

Læs hele artiklen af Thomas Svane Christensen her

Gode grunde til at vælge Nykredit ved køb af bolig i Frankrig:

  • Et netværk af lokale ejendomsmæglere, advokater og rådgivere
  • Taler dansk, og alle dokumenter er på dansk.

Læs flere gode grunde her

 

 

Fordele i Nykredit

Læs mere om fordelene ved at lade Nykredit give dig råd i dit nye land.

 

Boligprisudviklingen

Se prisudviklingen i Frankrig og Spanien

 

Nykredit i Frankrig

Se, hvilke lån Nykredit tilbyder til boliger i Frankrig.