Arkitekturpriser

Nykredits Fond har siden 1987 uddelt Nykredits Arkitekturpris, som er Skandinaviens største arkitekturpris. Prisen blev stiftet af Nykredits Fond ud fra et ønske om at hædre arkitektfolket.
Arkitekturprisen er på 500.000 kr. og uddeles hvert år til en eller flere arkitekter, som i særlig grad – personligt eller gennem deres værker – har gjort noget særligt for byggeriet (bygningsarkitektur, bygningskunst, byplanlægning o.l.).
Bæredygtighedsprisen, som blev etableret i 2015, er på 250.000 kr. Her skal modtageren, udover ovennævnte, desuden have særligt fokus på, at arkitektur, miljø og klima går op i en højere enhed.

Nykredits Arkitekturpris er en national pris. Sammenlignet med internationale, førende arkitekturpriser som The Pritzker Architecture Prize og Mies van der Rohe Architecture Award er Nykredits Arkitekturpris beløbsmæssigt blandt verdens største.

Nykredits Fond har siden 1991 overrakt en Motivationspris til én eller flere talentfulde, yngre arkitekter, som har gjort sig bemærket i branchen og offentligheden – også uden nødvendigvis at have realiseret nogle projekter. Prisen er tænkt som opmuntring til at fortsætte og videreudvikle et allerede synligt talentfuldt arbejde. Med prisen følger en præmiesum på 250.000 kr.

Arkitekturprisudvalg

Til at spotte årets prismodtagere har bestyrelsen for Nykredits Fond nedsat et arkitekturfagligt 4-mandsudvalg, der har til opgave at vurdere potentielle modtagere og komme med en indstilling til bestyrelsen, der træffer det formelle valg.

Kom godt videre

Arkitekturpris-modtagere

Her kan du se, hvem der indtil videre har modtaget Arkitekturprisen.

Bæredygtighedspris-modtagere

Her kan du se, hvem der indtil videre har modtaget Bæredygtighedsprisen.

Motivationspris-modtagere

Her kan du se, hvem der indtil videre har modtaget Motivationsprisen.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.