Flere end ventet får udbetalt efterlønnen

Generel hjælp til Nykredit Online Tilføje siden i foretrukne Udskriv denne side
Flere end ventet får udbetalt efterlønnen

24.04.12


    For information om analysen, kontakt afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen, sune@nykredit.dk, tlf 44 55 11 55

 

Én ud af fire efterlønstilmeldte har allerede nu afmeldt efterlønnen og fået deres bidrag udbetalt. Yderligere 15% vil afmelde efterlønnen i år. Tallene er  højere end forventet. En tilsvarende undersøgelse i december viste, at kun 17% dengang forventede at få efterlønnen udbetalt. 

 

Danskerne har i højere grad end ventet fået udbetalt deres efterlønspenge. Allerede før april er omme, har 25% fået udbetalt pengene, og 15% vil have dem udbetalt, før muligheden igen lukkes til oktober, viser en undersøgelse Epinion har foretaget for Nykredit.

I december viste en tilsvarende undersøgelse, at kun 17% ville have deres efterløn udbetalt, når muligheden blev en realitet her i april.

Det er som forudset mest de yngre mellem 25 og 40 år, der har hævet efterlønnen. I den gruppe har 43% hævet dem. Ligesådan er det 31% af den aldersgruppe, som planlægger at hæve efter-lønnen hen over sommeren.

Pengene vil danskerne hovedsageligt bruge til opsparing og nedbringelse af gæld. 40% vil nedbringe gæld, 26% vil spare op og 23% vil sætte pengene ind på en pensionsopsparing. Kun en fjerdedel har planer om at bruge dem enten helt eller delvist på forbrug.

Grunden, til at folk hæver deres efterlønspenge, er for 57% vedkommende, at de ikke regner med, at efterlønnen eksisterer, når de skal på pension og for 20% vedkommende, at ordningen ikke længere er attraktiv for dem.

- Når nu danskerne ikke længere tror på, at efterlønnen eksisterer ved deres pension og hæver pengene, er det positivt, at de polstrer sig ved at spare op og afdrage på gælden. Det er måske ikke helt det, politikerne havde håbet på, for det sætter ikke fart på forbrugsbussen, men det giver mere stabilitet i folks privatøkonomi, og i sidste ende kan det give dem større tro på fremtiden, siger afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen fra Nykredit.

Undersøgelsen er gennemført i Epinions webbaserede Danmarkspanel. Der er i alt gennemført 1020 interviews med danskere mellem 25-65 år.

Data er efterfølgende vægtet, så de er repræsentative på køn, alder og region.

 

Tilmeld RSS-feed

Modtag besked via RSS-feed, hver gang Nykredit udsender analyser og kommentarer.

Tilmeld RSS-feed

 

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag en mail, når vi udsender analyser og kommentarer om bolig- økonomi, markedsudvikling og investering.
 

Arkiv

Oversigt over analyser og kommentarer fra 2002 til 2013.