Du kan gå på efterløn senere og i kortere tid
Tilbagetrækningsreformen betyder, at efterlønsalderen hæves, og at efterlønsperioden gradvist forkortes:
-
Efterlønsalderen forhøjes trinvis fra 2014, så tidligste efterlønsalder, som i dag er 60 år, i 2023 vil være 64 år
-
Efterlønsperioden nedtrappes fra 2018, så efterlønsperioden, der frem til 2018 er fem år, i 2023 vil være 3 år
Tilbagetrækningsreformen i korte træk
- Efterlønsalderen hæves
- Efterlønsperioden forkortes
- Efterlønsudbetalingen bliver lavere
- Mulighed for skattefri præmie
- Skattefri udbetaling af efterløn i 2012
- Højere pensionsalder og ny seniorførtidspension
Efterlønnnen bliver mindre
Din efterlønsudbetaling kan maksimalt være på 204.880 kr. (100% af maks. dagpengesats). Din pensionsformue bliver dog modregnet i efterlønsudbetalingen, uanset om den udbetales eller ej.
Har du en stor pensionsopsparing, kan modregningen blive så stor, at efterlønnen ikke længere er attaktiv. For mange vil efterlønnen dog fortsat være attraktiv, og du bør derfor søge rådgivning, før du beslutter dig.
Skattefri præmie
Er du tilmeldt efterlønsordningen, men vælger at arbejde i stedet for at benytte dig af ordningen, kan du optjene en skattefri præmie på maksimalt 147.516 kr. Optjeningen sker i portioner, én portion er 12.293 kr. og kræver 481 timers arbejde (svarende til et kvartals fuldtidsarbejde).
For at kunne optjene den skattefrie præmie, skal du have arbejdet fuld tid frem til 3 år før din folkepensionsalder. Fuld tid er i den forbindelse minimum 30 timer pr. uge.
Du kan få udbetalt dit indbetalte efterlønsbidrag
Er du ikke fyldt 60 år, og ønsker du at melde dig ud af efterønsordningen, vil du i perioden 02.04.2012 - 01.10.2012 kunne få udbetalt dine efterlønsbidrag skattefrit, maksimalt godt 65.000 kr. Bidrag indbetalt fra 15.05.2011 til udbetalingstidspunktet beskattes dog med 30%.
Højere pensionsalder og ny seniorførtidspension
Også folkepensionsalderen vil blive hævet med Tilbagetrækningsreformen, og det vil ske tidligere end det oprindeligt blev vedtaget med Velfærdsaftalen. Folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022, så den i 2022 vil være 67 år. Den forventes dog at stige yderligere og blive 69 år for personer født i 1967 eller senere.
Samtidig indføres en seniorførtidspension, for at sikre en mere enkel adgang til førtidspension for personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv. Seniorførtidspension er ikke afhængig af, at man har betalt til ordningen.
Beholde eller afmelde efterlønsordningen – Hvad bør du gøre?
Du bør blive i efterlønsordningen, hvis du ønsker at bevare muligheden for at stoppe med at arbejde tidligere end folkepensionsalderen. Men den øgede modregning kan betyde, at du er nødt til at supplere efterlønnen med anden opsparing.
Blå time
Bestil et møde med Nykredit, hvor vi kommer hele vejen rundt om din økonomi – også din pension. Det kalder vi en Blå time
Bestil en Blå time om efterløn
Nye regler for efterløn
Efterlønskonto



Log på
