Morningstar kårer igen Nykredit Nykredit Invest som bedst til Aktier og Obligationer i Danmark

I marts 2019 kårede det uafhængige analyseinstitut, Morningstar, Nykredit Invest som bedst i tre ud af otte kategorier til Morningstar Awards.

Nykredit Invest er bedst i Danmark til aktier og obligationer. Sådan lyder det for andet år i træk fra det uafhængige analyseinstitut Morningstar, som i sin årlige vurdering af danske investeringsforeninger og porteføljeforvaltere har valgt at kåre Nykredit Invest som bedst i Danmark i tre ud af i alt otte kategorier.

Kåringerne inkluderer to priser til Investeringsforeningen Nykredit Invest for ’Bedst til Aktier og Obligationer' og ’Bedst til Obligationer’, samt prisen ’Bedst til Balancerede’*.

Chef for Nykredit Wealth Management, Peter Kjærgaard, glæder sig over kåringerne der dækker både aktier og obligationer, og som kommer efter et hårdt investeringsår:

- 2018 var et år, hvor mange investorer for første gang i en længere årrække oplevede at få negative afkast på deres samlede porteføljer. Dette skyldtes i høj grad negative afkast på aktiemarkederne både i Danmark og globalt. Porteføljer med danske obligationer oplevede forholdsvist lave absolutte afkast, men de var i positivt terræn, og obligationerne beviste således endnu en gang deres stabiliserende effekt på porteføljerne. Nykredit Invest gjorde det godt specielt på obligationsmarkederne i 2018, og det er primært i det lys anerkendelsen fra Morningstar skal ses.

Nykredit Invest gjorde det godt specielt på obligationsmarkederne i 2018, og det er primært i det lys anerkendelsen fra Morningstar skal ses

Peter Kjærgaard, chef for Nykredit Wealth Management

En vigtig anerkendelse

Bedømmelsen af fondene er lavet på baggrund af afkast over et, tre og fem år, justeret for den risiko, den pågældende investering indebærer. Morningstar skriver således på deres hjemmeside, at bedømmelseskriterierne ”skal sikre, at vinderprisen går til fonde, som har leveret stærke etårs resultater, men samtidig har bevist evnen til at levere konkurrencedygtige resultater på længere sigt uden unødige risici”.

- Det er det, der gør, at Morningstars kåringer hører til blandt de helt tunge, fortæller Peter Kjærgaard, der i år særligt fremhæver prisen for bedste balancerede fond, og uddyber:

- Taktisk allokering i balancerede porteføljer er en kernekompetence for Nykredit Asset Management, både med hensyn til private og til professionelle investorer. Jeg noterer mig derfor med en vis stolthed, at både Nykredit Invest Taktisk Allokering og IBRA (Investin Balanced Risk Allocation) var blandt de tre nominerede fonde på området. I sidste ende løb IBRA med prisen, og dermed beviste den meget stringente nøgletalsbaserede investeringsstrategi, som fonden følger, sit værd for de kunder, den er målrettet.

 

*Bedst til balancerede gives til fonden Investin Balanced Risk Allocation, der udbydes i samarbejde med Nykredit Invest og forvaltes af Nykredit Asset Management 

Kom godt videre

Nykredit Invest bliver som første danske fond Svanemærket

Som den første danske fond har Nykredit Invest Bæredygtige Aktier fået en Svanemærket licens. Fonden støtter både op om virksomheder, der er i mål, og dem som arbejder på at komme det.
Læs mere om Nykredit Invest og Svanemærket

Nykredit Invest

I Nykredit Invest kan du investere i en række forskellige investeringsafdelinger, som har hver sit særlige fokus - fx lange obligationer, danske aktier, amerikanske aktier, taktisk allokering og Alternativer.
Læs mere om Nykredit Invest

Sådan arbejder vi med ansvarlige investeringer

Når Nykredit Invest investerer på dine vegne, så sker det altid med hensyntagen til ansvarlighed. Hør hvad det konkret betyder, når vi får besøg af Søren Larsen, chef for ansvarlige investeringer.
Læs mere om arbejdet med ansvarlige investeringer