Ejerledere vil ofre indtjeningen for miljøet

Tre ud af fire danske ejerledere er villige til at miste indtjening for at lave en bæredygtig omstilling. Det viser Nykredits Ejerlederanalyse, der er foretaget blandt 1.000 danske ejerledere.

Den grønne dagsorden har bidt sig fast blandt danske ejerledere. Hele 75 procent svarer i en ny, stor analyse, at de er villige til at miste indtjening for at lave en bæredygtig omstilling. Det er dog værd at bemærke, at knap 60 procent af ejerlederne også tror på, at der er en fremtidig økonomisk gevinst at hente ved at investere i bæredygtighed nu og her.

”Danske ejerledere kan godt se fidusen i en grøn omstilling, og det er noget, der fylder ude i virksomhederne. Men det er klart, at de også tænker bundlinjen ind – især hvis der skal investeres i bæredygtigheden, for så skal det også være rentabelt”, siger Casper Kidmose, der er chefspecialist i Nykredit.

Nykredits Ejerlederanalyse

Nykredits Ejerlederanalyse er gennemført af Nykredit i samarbejde med konsulentvirksomheden Primetime Kommunikation og analyseinstituttet Norstat. Med 1.002 respondenter fordelt over hele landet fra 12 brancher er ejerlederanalysen den mest repræsentative analyse af ejerledere i Danmark. Få Ejerlederanalysen 2019 i din indbakke

Medarbejderne skal med ombord

Det er dog ikke nedefra i virksomhederne, at ønsket om en grøn omstilling breder sig. I ejerlederanalysen svarer 68 %, at medarbejderne slet ikke eller kun i mindre grad efterspørger bærdygtighed i driften af virksomheden.

”Fokusset på miljø og klima kommer oppefra i virksomhederne. Det er her, man har visionerne og kan se potentialet i en grøn omstilling, mens der ikke er et pres nedefra fra medarbejderne. Det virker som om, at mange gerne vil gøre noget for klimaet privat, men at de ikke tager klimafokusset med på arbejde”, siger Casper Kidmose.

Vil du vide mere om ejerlederanalysen?

Vil du læse mere om, hvem de danske ejerledere er, og hvad de prioriterer, så kan du få hele ejerlederanalysen i din indbakke.

Få ejerlederanalysen i din indbakke