Sådan finder vi Årets Ejerleder

Hvert år er Nykredit i samarbejde med PwC, Dansk Erhverv og Finans med til at kåre Danmarks dygtigste ejerleder.

Omfattende udvælgelsesproces

Hvert år analyseres 5.000 ejerledede virksomheder ud fra offentliggjorte regnskabstal. Af disse udvælges ca. 120 virksomheder (15-25 virksomheder pr. landsdel), som interviewes personligt.

Ejerlederne interviewes ud fra spørgsmål om ejerlederen og dennes virksomhed, ledelsesfunktioner og forretningsplan, performance og vækstambitioner, ejerskifte samt årets tema.

En ejerleder nomineres/udpeges i analysearbejdet og til interview, hvis virksomheden og ejerlederen opfylder følgende kriterier:

  • A/S – ApS – P/S
  • Minimum 10 ansatte
  • Virksomheden har eksisteret i minimum 5 år
  • Positiv egenkapital i seneste regnskab
  • Positivt resultat i seneste regnskab
  • Vækst i dækningsbidrag set over en 3-årig periode
  • Mellemstor eller mindre virksomhed uden for Børsens top 1000, ekskl. børsnoterede og deres datterselskaber samt datterselskaber af udenlandske virksomheder
  • Ejerlederen skal have central indflydelse på den daglige drift
  • Ejerlederen skal have en betydende ejerandel (>20%)

En lokal jury, bestående af bl.a. sidste års vinder, en lokal erhvervsperson og repræsentanter fra samarbejdspartnerne, mødes herefter og udvælger tre finalister og en regionsvinder i hver af de syv regioner. Blandt disse syv regionsvindere udvælger en landsjury herefter den person, der kåres som Årets Ejerleder

Temapris

Udover Årets Ejerleder uddeles også i hver landsdel en Temapris til en ejerleder, som står i spidsen for en virksomhed som udmærker sig ved en fremsynet og visionær håndtering af årets tema inden for sin branche til inspiration og pejlemærke for andre ejerledede virksomheder.

Ved landkåringen uddeles endvidere Årets Hæderspris til en ejerleder, som gennem en årrække har haft en betydende indflydelses på dansk erhvervsliv og som er en evig kilde til inspiration for næste generation af ejerledere.

Kom godt videre

Årets Ejerleder 2017: Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS

Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS er blevet kåret som Årets Ejerleder 2017 hos PwC i Hellerup.

Ejerlederanalyse

Nykredit tager temperaturen på over 1000 danske ejerledere og sætter fokus på relevante problemstillinger og temaer.

Mikkeller: Sådan holder vi medarbejdertilfredsheden høj

Høje krav og hårde prioriteringer er med til at skabe et velfungerede team i mikrobryggeriet Mikkeller, der er gået fra 1 til 400 ansatte på 10 år. Men så er medarbejderne også med dér, hvor det er rigtig sjovt.