Ny funktion i MitNykredit Erhverv

Vi har lanceret en ny funktion i netbanken, som gør det nemmere at håndtere virksomhedens betalinger. Den nye funktion hedder Udbakke, og den erstatter funktionen Kuvert.

Sådan kommer du i gang

I videoen kan du få en smagsprøve på funktionerne i den nye Udbakke.

Fordelene ved Udbakke

Med den nye funktion får du som erhvervskunde bl.a.:

  • Et bedre overblik over både kommende og gennemførte betalinger.
  • Større fleksibilitet, så du fx kan ændre og godkende betalinger på tværs af kunder og konti.
  • Mulighed for at godkende flere betalinger på én gang.

Vær opmærksom på ubehandlede kuverter

Du kan ikke længere oprette nye betalinger til kuverter. Men du kan stadig godkende og slette kuverter, som allerede er oprettet – dog kun indtil 10. april. Efter 10. april vil du alene kunne se ’Historiske kuverter’, og efter den 22. maj lukker vi ’Kuverter’, og du kan ikke længere vælge funktionen i netbanken.

Har du spørgsmål?

Herunder finder du svar på nogle af de mest stillede spørgsmål i forbindelse med ændringen fra Kuvert til Udbakke. Du er også velkommen til kontakte os på 70 10 29 47

Ofte stillede spørgsmål

Betalingerne vil være at finde i fanen ”Udbakke og betalinger” ved klik på "Overblik" i venstremenuen, samt i venstremenuen "Udbakke".

Hvis du indlæser filer med fejl kan du under ’gruppeoplysninger’ til højre i udbakken klikke på ’Betalingsfil’ her vises en ’Log for filoverførsel’. Er der flere fejl i betalingsfil-linjen, er det kun første fejl i linjen som vises i loggen.

Udbakken er en optimeret udgave af kuvertoverblikket.

Udbakke-funktionen er blevet udviklet for at give et bedre overblik over betalinger og flere muligheder for at behandle dem. Med Udbakken er det muligt at få et komplet overblik over endnu ikke færdigbehandlede betalinger og afviste betalinger samme sted.

Udbakken er det nye omdrejningspunkt for behandling af betalinger. Dette betyder, at det er her, vi samler alle betalinger, der mangler behandling, også afviste og fejlbehæftede betalinger. De eneste betalinger, der ikke er i Udbakken, er de bogførte og de slettede.

Grupper erstatter kuverter. En Gruppe er en markering på en række betalinger, som gør det muligt at gruppere dem sammen i Udbakken. Det er fortsat muligt at behandle betalingerne i Gruppen som enkeltbetalinger.

En Gruppe skal altid have et navn. Det er op til den enkelte bruger at beslutte, hvad navnet skal være. Det er muligt at have flere Grupper med samme navn.

Grupper er kun aktive på dags dato. Det vil sige, at det kun er muligt at lægge flere betalinger i Gruppen inden for den samme kalenderdag. Herefter skal der oprettes en ny Gruppe.

Når vi overgår til den nye funktion Udbakke, lukker vi gradvist ned for den gamle kuvertfunktionalitet. Det vil ikke længere være muligt at oprette betalinger og lægge dem i kuverter.

I en periode vil det stadig være muligt at godkende oprettede kuvertbetalinger. Det vil stå i netbanken, hvor lang tid du har til at godkende dine betalinger, men efter det angivne tidspunkt vil de oprettede betalinger blive slettet automatisk.

Det er desværre ikke muligt at kopiere kuverter til Udbakken. Betalinger skal oprettes på ny og lægges i en gruppe i Udbakken. Herefter er det muligt at kopiere gruppen til genbrug.

Når man skal godkende en betaling i Udbakken, er der to måder at gøre det på. Man kan enten vælge en enkelt betaling eller gruppe og sætte en markering ud for den og herefter vælge ”Godkend” i toppen eller ”Godkend valgte” i bunden.

Man kan også blot sætte en markering øverst i Udbakken ud for knappen ”Godkend”, hvorefter alle betalinger og grupper markeres. Herefter vælger man ”Godkend” eller ”Godkend valgte” igen, og betalingerne bliver herefter sendt afsted.

Hvis du ønsker at rette en betaling i Udbakken, skal du blot klikke på betalingen for at få detaljevisningen frem. Herefter vil det være muligt vælge ”Rette betaling”, hvorefter du kan ændre, hvad du ønsker. Herfra er det muligt at godkende betalingen med det samme eller lægge den tilbage i Udbakken. Det er også muligt at rette flere betalinger på én gang. Hvis der sættes en markering ud for en eller flere betalinger, eller Grupper, og herefter vælges ”Ret” i drop down menuen, er det muligt at ændre betalingsdatoen og fra-kontoen. Betalingerne bliver rettet, hvis muligt, og lægges tilbage i Udbakken.

Udbakken er ikke stedet, hvor du kan se dine godkendte betalinger. Når en betaling er godkendt bliver den flyttet over i den nye udgave af ”Søg betalinger”. Her kan du søge efter alle dine netbanks-oprettede betalinger og se hvilken status, de har.

Er betalingen allerede bogført, vil du også kunne se den på din posteringsoversigt, og hvis betalingsdatoen ligger fremme i tiden, vil du kunne se den under ”Kommende betalinger”.

Det er ikke længere muligt at lave massebetalingskuverter, men til gengæld kan man nu lave grupper, der kan hæves i et beløb, eller sumdebiteres. Disse kan enten oprettes via ”Indlæs fil” eller via ”Hurtigoprettelse”. Når først en gruppe er oprettet som en sumdebiteringsgruppe, bliver alle betalinger, der lægges i gruppen også hævet sammen med de andre betalinger.

Det er ikke muligt at behandle betalingerne i en sumdebiteringsgruppe som enkeltbetalinger. Når gruppen skal godkendes eller rettes, er det nødvendigt at behandle hele gruppen samlet.

Netbank Support

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os på 70 10 29 47 Mandag-torsdag: kl. 08:00 - 22:00 Fredag: kl. 08:00 - 18:00 Lørdag: kl. 10:00 - 18:00 Søndag: kl. 10:00 - 22:00