Overførsler

Bankoverførsler er en simpel og hyppig anvendt betalingsform mellem Danmark og udlandet.

Overførsler

En betaling fra udlandet kan ske i form af en overførsel direkte til din konto i Nykredit. Det foregår via SWIFT, som er et internationalt anvendt betalingssystem.

For at sikre en korrekt betaling skal du oplyse afsender om:

Nykredits SWIFT-kode (BIC): NYKBDKKK

Dit IBAN-kontonummer

IBAN-kontonummeret består af 18 karakterer og starter med DK. Du kan se det på dine kontoudtog og i din Webbank.

Dine fordele ved at modtage overførsler frem for checks

  • Lavere omkostninger
  • Når betalingen er adviseret, kan den ikke blive tilbagekaldt uden din accept
  • Du modtager beløbet hurtigere

Omkostningsfordeling

I forbindelse med overførsler fra udlandet er der tre forskellige måder, hvorpå omkostningerne kan blive fordelt mellem dig og afsender:

  • Afsender betaler alle bankomkostninger. Dette bliver kaldt en OUR-betaling.
  • Afsender betaler omkostningerne i sin bank, og du betaler Nykredit omkostninger. Dette bliver kaldt en SHARE-betaling
  • Du betaler alle bankomkostninger. Dette bliver kaldt en BEN-betaling

Det bør være aftalt på forhånd mellem din og beløbsafsender, hvordan omkostningerne skal fordeles.

Skærpede regler

Reglerne for betalinger inden for EU samt EØS-landene er blevet skærpet.

Skærpede regler vedrørende IBAN og BIC 
Pr. 1. januar 2007 blev reglerne vedrørende betalinger inden for EU samt EØS-landene (Norge, Liechtenstein, Island og Schweiz) skærpet. Bankerne er nu berettiget til at afvise betalinger, hvor IBAN og/eller BIC ikke står korrekt. 
En returnering af betalingen vil ofte være fratrukket et gebyr.

Derfor er det vigtigt, at du altid anfører korrekt IBAN-kontonummer og BIC.