Handler vi på fake news?

Kan vi stole på, hvad vi læser i avisen, og hvad betyder det for vores investeringer, hvis vi er på vej ind i et postfaktuelt samfund?

Donald Trumps notoriske udfald på Twitter kan få topchefer til at bæve og store børsnoterede selskaber til at stige og falde i kurs. Men en enkelt bemærkning fra hans særlige rådgiver, Kellyanne Conway, førte i sidste måned til en øget efterspørgsel hos forlaget Penguin på 9.500 procent. 

For da rådgiveren bemærkede, at det ikke var et forsøg på manipulation, når man hævdede, at Trumps tiltrædelsesceremoni var blevet overværet af flere mennesker end alle tidligere ceremonier - det var blot en præsentation af alternative fakta - klingede det så meget som et ekko af ’newsspeak’ fra Georg Orwell-romanen 1984, at bogen pludseligt begyndte at toppe bestsellerlisterne på Amazon, næsten 70 år efter at den oprindeligt blev publiceret.  

Det postfaktuelle samfund

Diskussionen om, hvad der er op og ned, og hvad der er fakta og fiktion, er ikke ny – forskere og kommentatorer har længe diskuteret, om vi er på vej ind i et postfaktuelt samfund.  Men debatten har fået nyt liv under Donald Trump, som kritiseres for at manipulere og modsige sig selv, mens han selv kritiserer den politiske elite for at lyve og medierne for at producere falske nyheder. 

For et demokratisk samfund er det afgørende at kunne debattere på et sagligt og faktuelt grundlag, men det er også altafgørende for finansmarkederne, hvor alt handler om information, og om hvem der får den først og i den bedste version. Så hvad stiller man op som investor, hvis man ikke længere kan stole på, at de informationer man får, er faktuelt korrekte? 

- Lige nu hører vi nogle toner i den politiske debat, som er mere ekstreme end tidligere, og det bekymrer naturligvis. Men ideen om et postfaktuelt samfund forudsætter, at der en gang skulle have eksisteret et oplyst, faktuelt samfund, hvor debatterne var 100 procent saglige og sanddruelige. Det tror jeg aldrig, har været tilfældet, siger chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm og påpeger, at finansmarkederne heller aldrig har været rendyrket rationalitet.  

- I forhold til investering har man altid skulle manøvrere mellem fakta, forudsigelser, antagelser og rygter, og kursudviklingen har aldrig været drevet af fornuft alene, men også af følelser. Kunsten som privatinvestor er, at sikre sig, at de informationer man har, er så gode som mulige og at sikre sig nogle rammer, hvor følelserne har mindst mulig indflydelse på investeringsbeslutningerne, fx ved at følge en fastlagt strategi slavisk, afholde sig fra at tjekke kursen hver dag eller evt. lade professionelle overtage tøjlerne, siger Frederik Engholm. 

Kan Trump flytte markedet?

Noget tyder dog på, at de finansielle markeder allerede har indregnet, at USA's nuværende præsident har et mere rundhåndet forhold til sandheden, end det typisk har været tilfældet for hans forgængere. 

Mens hans tidlige tweets om enkeltselskaber i flere tilfælde resulterede i markante kursbevægelser, viser en ny analyse fra avisen The Financial Times, at hans tweet om enkeltselskaber i år stort set ikke har haft effekt på selskabernes aktiekurs. En time efter et kritisk udfald mod et enkeltselskab på Twitter har effekten været nul, viser analysen, mens positive omtaler fra Trump i gennemsnit har løftet et selskabs aktiekurs med én procent i 24 timer, hvorefter effekten er gået i sig selv igen.

Den manglede effekt kan også skyldes, at markedet ikke længere i samme grad som tidligere, stoler på at præsidenten har magt, som han har agt.

Avisen påpeger dog, at analysen dækker mindre end 40 selskabsspecifikke tweets, og at stærkere reaktioner på fremtidige tweets ikke kan udelukkes. 

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler

Økonomi | 2 min

Chefstrateg: Derfor tror vi mere på Europa end USA

En handelskrig vil ramme Europa hårdere end USA, men chefstrateg Frederik Engholm tror ikke desto mindre mest på Europa, hvor virksomhedernes lønudgifter vokser langsommere end i USA, og hvor økonomien generelt har mere at gå på.
Økonomi | 5 min

Mere inflation end vi har bedt om

Be careful what you wish for! Efter flere års forgæves jagt på inflation kan stigende priser pludseligt blive et problem for centralbankerne, hvis en handelskrig samtidig får væksten til at gå i stå.
Aktier | 3 min

Chefporteføljeforvalter: handelskrig vil få de finansielle markeder til at vende på en tallerken

En amerikansk told på stål og aluminium vil isoleret set ikke påvirke chefporteføljemanager Morten Gregersens porteføljer.