Skæbneår i Europa

Tyskerne, franskmændene, hollænderne og muligvis italienerne skal til valgurnerne i år. Det kan få betydning for økonomien i hele Europa, siger Nykredits chefstrateg Frederik Engholm.

Her er der valg i Europa

  • Holland: 15. marts 2017
  • Frankrig: 1. runde 23. april, 2 runde 7. maj
  • Tyskland 24. september 2017
  • Italien: Senest foråret 2018

Det er valgår i Europa. Både Tyskland, Frankrig og Holland afholder valg i år, og i Italien rammer valget enten i sensommeren eller senest i foråret 2018. Udfaldet kan få betydning for økonomien i hele Europa, også selvom nøgletallene lige nu indikerer, at Brexit ikke er en økonomisk katastrofe, og at Trump er en gave til USA’s små virksomheder – i hvert fald at dømme ud fra erhvervstilliden. Bankerne i Italien re-kapitaliseres langsomt men sikkert, selvom regeringen mistede livet, så hvad er der egentlig på spil?

- Jeg ser et Europa på farlig kurs, hvor mørke skyer trækker op i horisonten. Om det trækker op til en fredelig byge eller en kraftig storm, vil bl.a. de kommende valg i Europa afgøre. Valgresultaterne kan i værste fald starte et skred, der kan sende regionen på en økonomisk rutsjetur og rive investeringsmarkederne med, siger chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm. 

Den røde tråd

Der er en rød tråd gennem de europæiske lande, der afholder valg i år. Populisterne er på fremmarch, men Tyskland står som klippen i et ellers oprørt europæisk hav. 

- Alt peger på Merkel – på kontinuitet og stabilitet. Men i resten af euroområdet kan de næste måneder forandre det politiske landskab til ukendelighed. I Holland er Geert Wilders solidt foran i meningsmålinger inden valget om to måneder. Le Pen og Front Nationales fremmarch i Frankrig er velbeskrevet. Agendaen minder om Wilders’, men er mindre skinger, og der er skepsis over for indvandring, islam, euroen, EU og globalisering, forklarer Frederik Engholm. 

I Italien er billedet det samme, men agendaen en anden. Beppe Grillos M5S er nok populistisk, men ikke nationalistisk. Italien fuldender billedet af en politisk dynamik i euroområdets anden-, tredje- og femtestørste økonomi i retning af populisme og euro/EU-skepsis.

- Falder valgene ud til populisternes fordel, tvivler jeg på, at markederne bevarer illusionen om, at det ikke betyder det store, siger Frederik Engholm og fortsætter:

- Jeg er overbevist om, at den kurs, vi sætter, er ekstremt farlig. Vi risikerer at nedbryde bærende institutioner, demokratiske værdier og måske hele fundamentet for den økonomiske fremtid på populisternes alter.  

Flygtningekrise og forfejlet sparepolitik

Det er dog ikke svært at se, hvor bevægelsen i Europa kommer fra. I de 15 år, der er gået, siden italienerne skiftede lire ud med euro, er Italiens BNP pr. indbygger skrumpet 6 pct. I de 15 år, der gik forud for euroen, voksede indkomsterne i Italien med 30 pct. Det er nemme argumenter at gribe for Grillos folk. 

Særligt fordi en forfejlet sparepolitik ordineret af ECB i samspil med IMF bærer en del af ansvaret. Samtidig har flygtningekrisen i italienernes øjne vist, at EU ikke magter at finde fælles løsninger på problemerne, men efterlader sorteper, hvor den lander først. 

FN venter i 2017 flere bådflygtninge i Italien, end vi så i 2015-16, og flygtningekrisen i Italien i 2017 er så aktuel som nogensinde. I Frankrig oplever stål- og tekstilindustrien høj arbejdsløshed presset af globaliseringen. Le Pen spiller derfor i lighed med Trump på en romantisk idé om genrejsning af industrien med protektionisme som løsningen. Desuden nærer hun den frygt for fremmede, som terrorangrebene forståeligt har styrket i Frankrig – og med høj arbejdsløshed og beskeden vækst, hvem kan så ikke bruge en syndebuk? 

- Vi er nødt til at håndtere de udfordringer, som populismens næres af. EU bør leve med, at budgetunderskud i kriselande ligger over det, som stabilitets- og vækstpagten lægger op til, mens strukturreformerne gennemføres. Ganske enkelt fordi hårde sparekrav gør problemerne værre. Tyskerne må droppe deres unuancerede kritik af ECB’s lempelige pengepolitik, for uden den ville der være ringe håb, siger Frederik Engholm. 

Håb for fremtiden

Når man skal vurdere investeringsklimaet fremadrettet, er det centralt at se på, i hvor høj grad populisternes hidtidige sejre slår ud i vækstskadelig politik. Hvad gennemfører Trump? Hvordan ender Brexit? Vil populismen brede sig yderligere, eller vil den miste terræn? Det sidste vil de kommende valg give et praj om, men det samme vil signalerne fra Tyskland, ECB, Europa-Kommissionen og helt generelt Europas politiske top. 

- Vi kommer ikke uden om, at politiske udfald og beslutninger er blevet en stadig mere afgørende faktor i de finansielle markeder. Selvom jeg ikke tror, at stormen rammer os, bør man som investor have risikoen i baghovedet – den er ganske reel. Men forhåbentlig giver det næste halve år i stedet grund til at tro på, at vindene endelig blæser i en retning, der styrker snarere end svækker internationalt samarbejde, sammenhørighed og økonomisk stabilitet, afslutter Frederik Engholm. 

Relaterede Artikler

Video | 2 min

Derfor tror vi på flere renteforhøjelser end markedet

De fleste forventer tre renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank til og med slutningen af 2019, men Nykredit tror på seks styks. Klaus Dalsgaard, chefstrateg i Nykredit Markets, fortæller.
Video | 3 min

"Vi overvejer at skrue op for risikoen i vores anbefalede investeringsporteføljer”

Tågen over markedet er ved at lette, og derfor overvejer Nykredit at skrue op for risikoen i sine anbefalede investeringsporteføljer. Det fortæller Klaus Dalsgaard, chefstrateg i Nykredit Markets.
Podcast | 18 min

Indsigt fra investorkonference i Hong Kong: Der er kommet en ny verdensorden

Der er kommet en ny verdensorden, og den kan få nogle ret konkrete selskabsspecifikke konsekvenser.