Aktiesparekonto: En attraktiv mulighed, som det er for tidligt at sige ja til

Den nye Aktiesparekonto til danskerne ser attraktiv ud, men du kan tidligst benytte den i 2019, og ingen kender de endelige vilkår. Så du har god tid til at beslutte dig, siger boligøkonom i Nykredit, Mira Lie Nielsen.

"Det er en attraktiv mulighed, som det er for tidligt at sige ja til".

Sådan siger boligøkonom i Nykredit, Mira Lie Nielsen, om den nye Aktiesparekonto til danskere, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om.

Ordningen vil gøre det muligt for danskere at indbetale op til 50.000 kr. på en Aktiesparekonto, hvor afkastet beskattes med blot 17 procent mod mindst 27 procent efter gældende regler i dag og helt op til 42 procent afhængigt af afkastet.

Det er en attraktiv mulighed, som det er for tidligt at sige ja til.

Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit.

En Aktiesparekonto vil altså umiddelbart være fordelagtig, fordi afkastbeskatningen vil være lavere end de satser, der i dag gælder for beskatning af aktieindkomst. Men præcis hvor attraktiv Aktiesparekonto ender med at være for dig, afhænger af de endelige vilkår, som endnu ikke er faldet på plads. Og så afhænger det af, hvem du er, siger Mira Lie Nielsen.

- Danskerne har i dag 150.000 kr. i gennemsnit på bankbogen til godt og vel nul i rente, og kan man genkende sig selv i den statistik, kan en Aktiesparekonto være et oplagt alternativ, hvis man overvejer at investere hele eller dele af beløbet. Er man derimod allerede aktiv som investor, skal muligheden måske ikke ses som et alternativ til penge i banken, men som et alternativ eller som et supplement til de investeringer, man allerede har. Men vi mangler fortsat at få afklaret præcist, hvad vilkårene vil være, og det er derfor også for tidligt at rådgive om, hvorvidt man eventuelt skal sælge ud af sine eksisterende investeringer for at sætte penge ind på Aktiesparekontoen i stedet, siger Mira Lie Nielsen.

En Aktiesparekonto vil nemlig tidligst blive indført fra 1. januar 2019, og aftalen er endnu ikke vedtaget ved lov.

Ifølge aftalen kan alle danskere oprette én Aktiesparekonto per person og indsætte maksimalt 50.000 kr. på den. Loftet for indbetalinger kan blive hævet med 50.000 kr. hvert år frem mod 2022, men det skal partierne bag aftalen i så fald hvert år blive enige om at gøre.

Danskerne har i dag 150.000 kr. i gennemsnit på bankbogen til godt og vel nul i rente, og kan man genkende sig selv i den statistik, kan en Aktiesparekonto være et oplagt alternativ, hvis man overvejer at investere hele eller dele af beløbet.

Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit.

Nyt investorfradrag

Aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre inkluderer også et nyt investorfradrag på investeringer af frie midler i små og mellemstore unoterede virksomheder samt et investorfradrag for investeringer via en ny slags iværksætterfonde. Som med Aktiesparekonto er de endelige vilkår endnu ikke fastlagt.

Mira Lie Nielsen

Boligøkonom og chefanalytiker

Rådgiver og inspirerer boligejerne - om boligfinansiering, boligpriser, prognoser og rådgivningsbudskaber om husholdningernes formue- og gældsforhold.

Relaterede Artikler

Artikel | 5 min. min

Shortsælgere sætter ind mod danske aktier

Shortsælgere har for alvor fået øjnene op for danske aktier og aggressive hedgefonde er en ny virkelighed. Det giver øgede udsving og øger risikoen ved investering i enkeltaktier.
Artikel | 3 min

Gik du også glip af 5 pct. i den varme sommer?

Mens solen brunede danskerne i juli, var der også varmt på aktiemarkederne, som trodsede frygt omkring Trump og handelskrig. Det har derfor kostet dyrt at stå uden for markedet.
Video | 3 min

Chefporteføljeforvalter: Amerikanske it-giganter trækker igen markedet

Amerikanske it-kæmper som Apple, Amazon, Google og Microsoft skiller sig ud med “bemærkelsesværdigt stærke regnskaber.” Det siger Morten Gregersen, chefporteføljeforvalter for globale aktier.