Tre råd: Sådan skaber du vækst i din virksomhed

Vil du gerne tage din virksomhed et skridt videre? Se tre råd til, hvordan du kan skabe vækst og samtidig bevare fuld kontrol over din virksomhed.

Vækst kommer sjældent af sig selv. Det kræver fokus og ikke mindst styring at bringe sin virksomhed videre. Samtidig skal du være opmærksom på, at vækst og risiko hænger sammen. Derfor skal du planlægge virksomhedens vækst, så du både kan håndtere, når det går som planlagt, og når det går galt.

Tre vækstråd

Der findes et utal af gode råd til, hvordan du bedst muligt skaber vækst i din virksomhed. Vi ved af erfaring, at danske ejerledere i en travl hverdag ikke får prioriteret at få nedskrevet en forretningsplan, tænke nyt og sammensætte den bestyrelse, som matcher virksomhedens behov og situation.

1. Lav en forretningsplan

46 procent af danske ejerledere har ikke en nedskrevet forretningsmodel. Og blandt dem, der har, har mange ikke opdateret den for nylig. En opdateret forretningsplan er vigtig, når du skal beslutte, hvordan du udvikler din virksomhed, og hvis du fx skal søge penge fra investorer. Og den her helt afgørende, når du gerne vil planlægge og styre vækst af virksomheden.

Se, hvordan du skaber og arbejder med forretningsmodellen

2. Tænk nyt, og udnyt dit eksisterende marked

Du behøver ikke at erobre udlandet for at kunne skabe vækst med din virksomhed. Du kan sagtens udnytte potentialet på dit nuværende marked i Danmark. Til gengæld skal du og din virksomhed være gode til at tænke nye tanker. Kan du erobre nye markeder herhjemme, kan du ændre arbejdsgange, så I bliver mere effektive? Det og meget andet kan skabe vækst i din virksomhed.

Læs mere om, hvordan du kan arbejde med innovation

3. Allier dig med professionelle

Du kan måske godt skabe og udvikle virksomheden alene – men det bliver bedre af, at du har andre med på holdet. Sørg for at få hjælp fra professionelle, ansæt dygtige folk og overvej, om det er på tide, at virksomheden får en professionel bestyrelse.

Læs mere om, hvad en bestyrelse kan gøre for din virksomhed

Relaterede Artikler

Artikel | 5 min. min

Shortsælgere sætter ind mod danske aktier

Shortsælgere har for alvor fået øjnene op for danske aktier og aggressive hedgefonde er en ny virkelighed. Det giver øgede udsving og øger risikoen ved investering i enkeltaktier.
Video | 3 min

Chefporteføljeforvalter: Amerikanske it-giganter trækker igen markedet

Amerikanske it-kæmper som Apple, Amazon, Google og Microsoft skiller sig ud med “bemærkelsesværdigt stærke regnskaber.” Det siger Morten Gregersen, chefporteføljeforvalter for globale aktier.
Video | 3 min

Chefstrateg forventer eskalering af handelskrig, der vil ramme markederne

Handelskrigen med USA i centrum har over sommeren taget lidt af i styrke i forhold til Europa, men chefstrateg Frederik Engholm forventer, at den til gengæld vil tage til over for Kina.