Bag om Handelskrigen: Hvad er det egentlig, de slås om?

Vi er blevet så vant til krigserklæringer mellem USA og Kina, at baggrunden for konflikten let kan fortabe sig i endnu en straftold. Vi har bedt senioranalytiker i Nykredit, Frederik Romedahl, om at sætte Trumps tweets ind i en større kontekst.

For at forstå Trumps udfald mod Kina skal man kigge på den helt almindelige amerikaners forkærlighed for at købe biler, burgers og bærbare. Amerikanerne er nemlig exceptionelt glade for at bruge penge, og det åbner en flanke for udenlandske producenter af forbrugsgoder i en globaliseret handelsverden, fortæller Frederik Romedahl:

”Privatforbrug fylder i en helt anden grad i amerikanernes liv, end det gør for os i Europa. Det er meget usandsynligt, at man selv laver mad, man har større biler, og man betaler langt oftere selv for ydelser som uddannelse og lægebesøg. Hvor privatforbruget i Europa udgør 50 pct. af BNP, så fylder det til sammenligning 2/3 dele i USA. I en økonomi hvor der er så stort et hjemligt marked, åbner det op for, at udenlandske spillere kan afsætte en masse varer. Og i det dilemma har Trump fundet sin løftestang.”
En lang række lande har nemlig et handelsoverskud mod USA, fordi de eksporterer flere varer til USA, end de importerer retur - og det mener Trump ganske enkelt er uretfærdigt. Derfor lancerede han i starten af 2018 sit handelspolitiske våben, hvor han lægger told på udenlandske varer for at rette op på de største ubalancer i samhandlen. Indtægterne fra tolden vil han bruge til at booste den amerikanske økonomi - eksempelvis via skattelettelser.

[...] de eksporterer flere varer til USA, end de importerer retur - og det mener Trump ganske enkelt er uretfærdigt.

Frederik Romedahl Poulsen

”I 2018 startede Trump i den lette afdeling med at hæve tolden på solpaneler og vaskemaskiner. Dengang åndede alle os økonomer lettet op, for de tiltag ville ikke få nogen nævneværdig betydning for verdensøkonomien. Men så kom foråret, hvor Trump begyndte at hæve tolden på stål og aluminium, som bl.a. skabte vrede i nabolandene Canada og Mexico. Læsset begyndte dog først for alvor at vælte, da Trump efterfølgende satte et hårdt stød ind mod Kina og lagde told på maskiner og råvarer for 50 mia. kr.  Kineserne slog igen og lavede en fuldstændig tilsvarende pakke på amerikanske varer,” fortæller Frederik Romedahl.

Når det netop er Kina, Trump satte ind mod, skyldes det, at vi her finder den største ubalance i samhandlen. Hvor Kina eksporterer for 600 mia. dollar til USA, ryger der kun amerikanske varer for omkring 1/3 den anden vej.

I tillæg er amerikanerne meget utilfredse med den måde Kina i Trumps optik systematisk stjæler immaterielle rettigheder og kopierer på livet løs ved at sætte helt særlige spilleregler op for udenlandske firmaer, der vil operere i Kina. Og i den sag går Trump faktisk et ærinde, der er væsentligt for mange andre lande end blot USA, siger Frederik Romedahl.

”Du skal ikke gå mange meter i Kina for at se, at kopimarkedet er vidt udbredt. Der findes et bredt udsnit af varer og butikker, der er tro kopier af originalen, men som blot lever under et kinesisk brand. Den problematik er man også opmærksom på i Europa, men man deler ikke Trumps tro på, at en handelskrig er måden at løse det på”

Summa summarum; Trump har sigtekornet indstillet mod Kina, og toldvåbnet er blevet flittigt brugt begge veje indtil nu.
Der er dog spirende tegn på, at Trump har lettet foden lidt fra speederen, da han for nylig har udskudt en told på yderligere 170 mia. dollar, så den træder i kraft i december i stedet for september.

I den sag går Trump faktisk et ærinde, der er væsentligt for mange andre lande end blot USA

Frederik Romedahl Poulsen

”De amerikanske virksomheder begynder at blive presset af handelskrigen, og er der noget, der er vigtigt for Trump, så er det at holde aktiemarkedet højt og arbejdsløsheden lav. Så han begynder at se konsekvenser, som han har svært ved at leve med, og forventningen er da også, at der i september ryger en delegation til Beijing for – igen – at forsøge at lande en aftale. Noget, der ikke kun er vigtigt for den amerikanske og kinesiske økonomi, men for hele verden, fordi de to økonomier er så stor en del af de globale forsyningskæder, at det påvirker samtlige økonomier – og naturligvis især de mest eksportdrevne. Så lige nu ser vi et uroligt aktiemarked, og dermed en række investorer der søger mod sikre havne som eksempelvis realkreditobligationerne, som renten også tydeligt afspejler.”

 

Gentager historien sig også denne gang, kan konflikten dog vise sig at ende lykkeligt. Ifølge Frederik Romedahl minder konflikten mellem USA og Kina en del om handelskrigen mellem Japan og USA i 80’erne.

”Japan var på mange måder det sted, hvor Kina er i dag: En enormt frembrusende økonomi med et stort handelsoverskud mod USA. Dengang satte USA ind med trusler, der på mange måder ligner det, vi ser mod Kina i dag. Konflikten endte med Plaza-aftalen fra 1985, hvor Japan bl.a. frivilligt styrkede sin valuta og indførte eksportbegrænsninger for at undgå amerikanske toldforhøjelser på bl.a. biler. På samme måde kan nutidens handelskrig sagtens ende lykkeligt med en våbenhvile, men selv i det tilfælde har vi næppe set det sidste sammenstød mellem de to stormagter.”

Frederik Romedahl Poulsen

Senioranalytiker i Nykredit Markets

Frederik har fokus på global makroøkonomi og politik, samt dets betydning for de finansielle markeder.

Relaterede Artikler

Aktier | 5 min

Her er de nye, danske stjerneaktier

To danske virksomheder har inden for de seneste år formået at kravle ind på Top 5 over Danmarks største børsnoterede selskaber. Hans Kjær, der er chef for Danske Aktier i Nykredit, sætter fokus på de nye stjerneaktier.
Økonomi | 21 min

Her er temaerne for en af årets førende investeringskonferencer

Morten Gregersen, chefporteføljeforvalter for Globale Fokusaktier, fortæller om investeringskonferencen CLSA Investors' Forum i Hong Kong. Hør hvad der bl.a. har været på programmet på årets konference.
Aktier | 5 min

Smide det hele eller koldt vand i blodet?

Få chefstrateg Frederik Engholms, bedste tip til at håndtere de urolige aktiemarkeder