Det spørger kunderne om: Lave renter, investeringsuro og ny lovgivning

I en tid med rekordlave renter kan det friste at lægge sit boliglån om, men det er vigtigt, at det passer til resten af ens økonomi, hvis det skal være den rigtige beslutning.

Sådan lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen, seniorspecialist i Nykredit. Hun er gæst i ugens podcast sammen med Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, hvor vi ser på, hvilke spørgsmål kunderne stiller mest i øjeblikket.

Hold fast i dine investeringer. Sådan lyder det overordnede råd, hvis man i en tid med recessionsfrygt, handelskrig og brexit er nervøs for udsigten til fremtidige afkast.

Der kan være ny lovgivning på vej bl.a. inden for arvebeskatning men generelt er rådet at afvente og se, hvad det munder ud i, i stedet for at handle nu. Det dykker vi ned i mod slutningen af udsendelsen.

Relaterede Artikler

Økonomi | 18 min

Få aktiechefens blik på de langsigtede konsekvenser af hjælpepakkerne

Staternes hjælpepakker har hjulpet aktier på vej tilbage, men på længere sigt kan de medføre lavere vækst og låse virksomhedernes råderum. Sådan lyder det fra Morten Gregersen, der er chef for Globale Aktier.
Formue | 5 min

Corona: Hvad skal du gøre med din opsparing, hvis du snart går på pension?

Mange opsparinger er faldet i værdi på grund af coronakrisen. Så hvad skal du gøre, hvis du snart går på pension? Formuespecialist Camilla Schjølin Poulsen giver gode råd til dig, der nærmer dig din pension.
Økonomi | 12 min

Forstå hvordan de historisk lave oliepriser påvirker markederne

Olie er den vigtigste råvare for de finansielle markeder, og når prisen på ‘det sorte guld’ er presset i bund, påvirker det automatisk en række sektorer, lande og os forbrugere.