Betalingsgarantier

Betalingsgarantier er en del af en aftale om betaling og levering mellem to forretningsforbindelser.

Med en betalingsgaranti får du:

  • Sikkerhed for, at køber betaler som aftalt

  • Sikkerhed for, at betaling sker, når den aftalte ydelse leveres

  • Erstatning, hvis sælger ikke overholder sine forpligtelser som tilbudsgiver.

Betalingsgarantier erstatter typisk forudbetaling eller kontant deponering ved bestilling af en vare eller ydelse.

Typer af betalingsgarantier

Betalingsgaranti

Bruges i situationer, hvor sælger vil sikre sig, at køber betaler som aftalt.

Leverancegaranti

Bruges i situationer, hvor køber vil sikre sig, at betaling først sker, samtidig med at sælger opfylder den aftalte ydelse.

Tilbudsgaranti

Bruges i situationer, hvor en virksomhed vil afgive et bindende tilbud på en opgave – ofte i forbindelse med licitation.

Specielle garantier

Specielle garantier anvendes inden for en række bestemte erhverv: Ejendomsmæglergaranti, husleje- og depositumgaranti, vognmandsgaranti, garanti ved tvangsauktioner og garanti over for Skat for gevinstgivende spilleautomater. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at vide mere om de specielle garantier.

Begreber og roller

  • Garantianmoder (debitor): Bankkunden, der anmoder en bank om at stille garanti.
  • Garantimodtager (kreditor): Den, der kan kræve betaling under garantien, dvs. din virksomheds forretningsforbindelse.
  • Garantistiller (banken): Den bank, der stiller garantien, dvs. Nykredit.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.