Får du den sparring, du har brug for til at drive din virksomhed?

Alle erfaringer og undersøgelser viser, at det er utroligt værdifuldt for alle typer og størrelser af virksomheder at have en bestyrelse. 

Generelt set er der i virksomheder med bestyrelser mere fokus på centrale ledelsesopgaver som strategi og risikostyring. Bestyrelsen er også med til at sikre, at de nødvendige strategiske ændringer bliver gennemført.

Det ser også ud til, at virksomheder med en bestyrelse ofte er mere innovative og i højere grad opdyrker nye markeder. En bestyrelse skaber altså ikke alene værdi ved at bidrage til en professionel ledelse af virksomheden, men også ved at øge sandsynligheden for vækst og udvikling.

En væsentlig årsag er, at en god bestyrelse bidrager med afgørende kompetencer, giver dig den nødvendige sparring i dit lederskab og er i stand til at stige op i helikopteren og vurdere din virksomheds muligheder og udfordringer fra oven.

Bestyrelsens opgaver

I samarbejde med direktionen er bestyrelsens primære opgaver at fastlægge virksomhedens langsigtede, strategiske mål og overvåge økonomi og risici i virksomheden. Og så skal den i øvrigt sørge for, at de nødvendige procedurer til at forhindre unødige risici og tab er på plads.

BESTYRELSENS EKSTERNE ROLLE

Bestyrelsers klassiske roller er de strategiske og økonomiske, mens de i langt mindre omfang påtager sig en rolle i forbindelse med fx netværks etablering og finansiering.

Ejerledere bør imidlertid også være opmærksomme på den eksterne værdi en bestyrelse kan have. Bestyrelsesmedlemmernes netværk kan være et værdifuldt aktiv for virksomheden i mange sammenhænge. For eksempel, når du skal skaffe finansiering til udvikling og vækst, eller leder efter nye kanaler til at afsætte virksomhedens produkter.

BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING

Forudsætningen for at få optimal værdi ud af din bestyrelse er, at dens kompetencer bidrager til at udvikle virksomheden på strategisk niveau. Derfor er det afgørende, at du sammensætter bestyrelsen rigtigt.

Det vigtigste parameter, når du vælger medlemmer til din bestyrelse er at gøre dig klart, hvilke kompetencer virksomheden selv råder over nu og her og hvilke, der er behov for at få tilført.

Bestyrelsens kompetencer og erfaring skal afspejle virksomhedens kompleksitet og behov. Vurderet ud fra den betragtning er resultatet ofte, at der er behov for at få tilført kompetencer udefra.

Udover at tilføre nye kompetencer ser eksterne medlemmer også med "friske og uafhængige" øjne på virksomheden.

Den ideelle bestyrelse skal: 

•    Være et velfungerende team af medlemmer med komplementære kompetencer 
•    Supplere direktionens kompetencer 
•    Kunne samarbejde konstruktivt indbyrdes og med direktionen (ledelsessamspil) 
•    Udvikle sig i takt med virksomhedens og opgavernes udvikling (udvikling af bestyrelsen) 

Læs mere om bestyrelser og hvordan du kan arbejde med det i din virksomhed

Kom godt videre

Hvad bringer din virksomhed foran?

Har du en plan for din virksomheds fremtid? Kender du dine kunder? Tænker din virksomhed nyt?. Vi stiller de spørgsmål, som bringer din virksomhed fremad.

Ved du, hvor du tjener dine penge?

Vækst og værdiskabelse er to begreber, der ikke altid følges ad. Det er helt afgørende, at du har styr på, hvilke produkter/aktiviteter du tjener penge på. 

Kvinde med overskud løber om morgenen

Private Banking

Få et helhedsorienteret overblik over din formue, med fokus på strategi, risiko og formueforvaltning.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.