Har du en plan for din virksomheds fremtid?

Knap hver anden ejerleder svarer i en undersøgelse, at deres virksomhed ikke har en nedskrevet forretningsmodel.

7_RToSCjWkE

Få overblik

Hør hvordan Søren Lindhardt, direktør fra Onmondo, har fået overblik over sin forretningsstrategi med Business Model Canvas.

Det betyder dog ikke, at virksomhederne ikke har mål og retning, men at forretningsmodellen i mange tilfælde befinder sig i hovedet på ejerlederen og aldrig er kommet ned på papir.

En konkret forretningsmodel, der er let at kommunikere, sikrer, at organisationen kan holde fokus på det, der er vigtigst for virksomhedens eksistens og kan gøre det nemmere at få samarbejdspartnere eller hente investering udefra. 

SÅDAN ARBEJDER DU MED DIN FORRETNINGSMODEL

Der findes mange måder at udarbejde en forretningsmodel på. Den model, vi tager udgangspunkt i, består af et lærred med en række byggesten. Hver enkelt byggesten beskriver, hvordan netop dette område af virksomheden bidrager til værdiskabelsen – eller mangel på samme.

Download strategilærred her

Business Model - Lav en forretningsplan for din virksomhed

Start med at få beskrevet alle ni byggesten. Beskrivelsen skal være kort og præcis, fx på post its, da lange, detaljerede beskrivelser hæmmer overblikket og i sidste ende muligheden for at kommunikere effektivt. 

Det er en god ide at involvere dine medarbejdere i arbejdet med forretningsmodellen. Både fordi de kan bidrage med værdifuld viden og være en øjenåbner for dig som leder, men også for at sikre, at hele teamet forstår elementerne. Ved at arbejde sammen om modellen får I automatisk også implementeret et fælles sprog i virksomheden, som gør al fremtidig kommunikation omkring vision og strategi meget nemmere.

ZdgNiJpJ_yI

Sådan bruger du forretningsmodellen

Når du har udfyldt din forretningsmodel, kan du se, hvordan udfordringer og muligheder påvirker din forretningsmodel, og du får et godt grundlag for at beslutte, hvordan du vil håndtere dem for at sikre den rette udvikling for din virksomhed. Herfra kan du begynde at gennemtænke følgende senarier:

  • Hvad kan du eliminere?
  • Hvad bør du øge?
  • Hvad bør du reducere?
  • Hvad bør du skabe?

Du kan arbejde videre med at placerer nye initiativer og forandringer på lærredet og få et visuelt og klart overblik over, hvordan og i hvilket omfang disse initiativer vil påvirke din forretningsmodel og dine pengestrømme.

Få mere inspiration med bogen Business Model Generation

Bogen Business Model Generation giver små og mellemstore virksomheder værktøjer, der gør det lettere at arbejde med forretningsudvikling og værdiskabelse i virksomheden. Det skaber overblik over virksomhedens forretningsmodel.

Bogen koster 319,20 kr. ekskl. moms. Den danske udgave af bogen er udgivet i samarbejde mellem Forlaget Gyldendal, Nykredit og PwC.

Kom godt videre

Webinar om forretningsmodel

Se eller gense webinaret fra 31. maj 2017, hvor Nykredit sammen med Nils Wegener fra 360o Sprint gennemgår en enkel og sikker vej til at skabe mere værdi i din virksomhed. 

Ekspertens tre råd: Sådan får du mest ud af din forretningsmodel

Nils Henrik Wegener, business advisor og stifter af 360 Sprint giver sine tre bedste råd til dig, der står over for det indledende arbejde med forretningsmodellen.

Fokus på fremtidssikring af din forretning

Nye trends og tendenser, branche-, markeds-, makroøkonomiske kræfter og et konstant fokus på pris sætter din forretning under pres.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.