Ekspertens tre råd: Sådan får du mest ud af din forretningsmodel

Hvordan får du nedskrevet forretningsmodellen på papir, og hvordan bruger du den bedst muligt? Læs ekspertens gode råd.

Har du svært ved at komme i gang med din forretningsmodel, eller vil du gerne blive bedre til at arbejde med den? Her får du tre gode råd fra Nils Henrik Wegener, business advisor og stifter af 360 Sprint.

Nils Henrik Wegener har arbejdet som strategisk rådgiver, facilisator og underviser i udvikling af bedre forretningsmodeller, og har en solid praktisk og kommerciel erfaring i kortlægning og validering af forretningsmodeller, og deres økonomiske værdiskabelse.

Han giver her sine tre bedste råd til dig, der står over for det indledende arbejde med forretningsmodellen.

1. Kortlæg forretningsmodellens ni byggesten sammen med dit team

Start med at få defineret forretningsmodellens byggesten, det vil sige værditilbud, kundesegmenter, kunderelationer, kanaler, nøglepartnere, nøgleaktiviteter, nøgleressourcer, omkostningsstruktur og indtægtsstrømmer. Når du arbejder med forretningsmodellens byggesten sammen med dit team, får I en fælles forståelse for virksomheden, dens styrker og svagheder. Ved at bruge en enkel visuel model kan alle i virksomheden være med og komme med input, uanset rolle i virksomheden og baggrund.

2. Test dine ideer og udfordringer med udgangspunkt i forretningsmodellen

Brug forretningsmodellen, når du arbejder med at udvikle din virksomhed. Overvejer du en ny distributør, så tænk på, hvordan det vil påvirke fx kundesegmenter og værditilbud – og hvordan det igen vil påvirke relationen til kunderne. Ændrer du på dine nøgleaktiviteter, får det måske betydning for dine nøglepartnere osv. Forretningsmodellen hjælper dig med at tænke alle elementer af forretningen ind i dine beslutninger og giver dig bedre forudsætninger for at træffe gode valg.

3. Gør forretningsmodellen synlig for dit team

Gør forretningsmodellen synlig i hverdagen. Lad den være tilgængelig for alle i virksomheden, brug den på interne møder, og sørg for, at den bliver en integreret del af hverdagen. I en travl hverdag kan det skabe værdi at have modellen i baghovedet – især når man står med konkrete problemer eller større beslutninger.

Webinar om forretningsmodel

Se eller gense webinaret fra 31. maj 2017, hvor Nykredit sammen med Nils Wegener gennemgår et værktøj som på én enkelt side viser din forretningsmodel og samtidig skaber det fulde overblik over sammenhænge i din virksomhed.

Kom godt videre

Farverig lufballon flyver over havet i solskinsvejr under blå himmel

Har du en plan for din virksomheds fremtid?

Det kan være svært at lave en enkelt og overskuelig forretningsmodel. Der er mange ting at tage hensyn til, og mange er usikre på, hvordan de griber processen an.

Fokus på fremtidssikring af din forretning

Nye trends og tendenser, branche-, markeds-, makroøkonomiske kræfter og et konstant fokus på pris sætter din forretning under pres.

Forudsætninger for vækst

Skal din virksomhed vækste? Forudsætningen for vækst og positiv udvikling i små og mellemstore virksomheder bygger på en kombination af tre hovedelementer.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.