Rentetilpasning - januar 2018

Skal I have rentetilpasset virksomhedens Tilpasningslån den 1. januar 2018, er der attraktive alternativer.

De lange renter er fortsat på et meget lavt niveau, og det er attraktivt at binde renten med et fastforrentet lån.

Udnyt muligheden og lås renten

Vores anbefaling er, at I udnytter de meget lave lange renter til at låse renten fast på en del af finansieringen, fx ved at vælge traditionelle fastforrentede lån med løbetider på mellem 10 og 30 år. Med et fastforrentet lån får I ud over en fast rente også en høj friværdibeskyttelse. Hvis renterne stiger, vil værdien af restgælden falde, og det giver nogle gode muligheder for at skære af restgælden.

Ydelsesforskellen mellem F1 og et Tilpasningslån med længere rentebinding er yderst begrænset. Med andre ord kan man binde renten i fx fem år med F5 med en næsten uændret ydelse.

Lav ydelse med Cita eller Cibor

På den variable del af gælden og for de virksomheder, der har en højere risikoprofil og efterspørger kort rentebinding og lav ydelse, er F-kort og Cibor-lån fuldt ud konkurrencedygtige med F1-lånet. Forventningen er fortsat lave renter, men det er vigtigt at tage stilling til, hvordan man ønsker, at virksomheden skal være stillet, hvis renten stiger.

F-kort har Cita som referencerente, og skal realkreditfinansieringen suppleres med finansielle kontrakter, anbefaler vi Cibor-lån.

SIDSTE FRIST FOR ÆNDRINGER – 31. OKTOBER 2017

Hvis I ønsker at ændre lånet, fx ændre afdragsprofilen eller lægge om til fast rente, så skal I kontakte os inden den 31. oktober 2017.

Omlægningsmuligheder*

  F1 efter rentetilpasning**Fastforrentet*Cibor*F-kort*
Kontantlånsrente (kupon) -0,25%1,50%-0,27%-0,30%
Ydelse før skat med afdrag 

63.464 kr.

75.125 kr.64.879 kr.64.999 kr.
ÅOP 1,26%

3,42%

1,37%1,36%

 

Forventede ydelser**

Kontantlånsrente (kupon)-0,25%-0,19%0,22% 
Ydelse før skat med afdrag63.464 kr.63.784 kr.65.866 kr. 
ÅOP1,26%1,31%1,71% 

 

 

*F1 efter rentetilpasning: Debitorrente -0,25% ÅOP 1,26% og løbetid på 20 år. Udbetalt lånebeløb og hovedstolen er 1.000.000 kr. Omkostninger: Renter og bidrag 125.662 kr., ved antagelse om konstant renteniveau i hele løbetiden. Det samlede beløb, der skal betales tilbage 1.125.662 kr. Ydelse; 1. års månedlig ydelse før skat er 5.289 kr. Lånebetingelse: Brandforsikring af den pantsatte ejendom. 
F-kort variabelt forrentet obligationslån: Debitorrente -0,30%, ÅOP 1,36% og løbetid på 20 år. Udbetalt lånebeløb er 1.000.951 kr. og hovedstolen er 1.015.000 kr. Omkostninger: Kurtage 1.526 kr., lånoptagelsesgebyr 7.500 kr., sagsekspedition 7.500 kr., renter og bidrag 122.728 kr., ved antagelse om konstant renteniveau i hele løbetiden. Omkostninger i alt: 139.254 kr. Det samlede beløb, der skal betales tilbage 1.137.728 kr. Ydelse; 1. års månedlig ydelse før skat er 3.614 kr. Lånebetingelse: Brandforsikring af den pantsatte ejendom.
Fastforrentet obligationslån 1,5%: Debitorrente 2,02%, ÅOP 4,01% og løbetid på 20 år. Udbetalt lånebeløb er 1.000.019 kr. og hovedstolen er 1.033.000 kr. Omkostninger: Kurtage 1.525 kr., lånoptagelsesgebyr 7.500 kr., sagsekspedition 7.500 kr., renter og bidrag 329.210 kr., ved antagelse om konstant renteniveau i hele løbetiden. Omkostninger i alt: 345.735 kr. Det samlede beløb, der skal betales tilbage 1.362.210 kr. Ydelse; 1. års månedlig ydelse før skat er 3.077 kr. Lånebetingelse: Brandforsikring af den pantsatte ejendom. 
Cibor variabelt forrentet obligationslån: Debitorrente -0,27%, ÅOP 1,37% og løbetid på 29 år. Udbetalt lånebeløb er 1.000.729 kr. og hovedstolen er 1.013.000 kr. Omkostninger: Kurtage 1.526 kr., lånoptagelsesgebyr 7.500 kr., sagsekspedition 7.500 kr., renter og bidrag 125.660 kr., ved antagelse om konstant renteniveau i hele løbetiden. Omkostninger i alt: 142.186 kr. Det samlede beløb, der skal betales tilbage 1.138.660 kr. Ydelse; 1. års månedlig ydelse før skat er 5.407 kr. Lånebetingelse: Brandforsikring af den pantsatte ejendom. 

Ved omlægning er tallene beregnet på baggrund af en omlægning fra et Tilpasningslån i forbindelse med refinansiering, et låneprovenu på 1 mio. kr., bidragssats på 1,5% og kursfradrag på 0,2. Det fastforrentede lån optages til kurs 98,41, F-kort optages til kurs 100,24 og Cibor optages til kurs 100,42. Renter og ydelser for januar 2018 er beregnet på baggrund af helårlige generiske obligationer og er baseret på Nykredits aktuelle renteniveau pr. 25-9-2017. Beregningerne er derfor kun vejledende og kan afvige fra et lånetilbud.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.