Forsikringsdækning - når skaden er sket

Her kan du læse om, hvem du skal kontakte alt efter hvilken skade, der er sket.

Hvis du i tilfælde af sygdom, tilskadekomst, rejseassistance og øvrige skader i udlandet får brug for akut hjælp, skal du hurtigst muligt anmelde forsikringsskaden til:

SOS International a/s
Nitivej 6
2000 Frederiksberg

Telefon: +45 7010 5050
Fax: +45 7010 5056
E-mail: sos@sos.eu
Skadeanmeldelsesblanket

I alle øvrige skadetilfælde - herunder afbestilling - skal du hurtigst muligt eller evt. efter hjemkomsten anmelde forsikringsskaden til:

AIG Europe Limited
Osvald Helmuths vej 4
2000 Frederiksberg

Telefon: +45 9137 5399 - Hverdage mellem 8.30 og 16.00.
Skadeanmeldelsesblanket

Har du spørgsmål omkring forhåndsgodkendelse eller rejseservice, skal du kontakte SOS Rejseservice på:

Telefon: +45 3848 8250
Fax: +45 7010 5056
Mail: sos@sos.dk

Hvad gør du, når skaden er sket?

Afbestilling af rejse:

  • afbestil rejsen hos rejsebureauet.
  • kontakt AIG for at anmelde skaden. Husk at have dit kortnummer på dit kreditkort klar.
  • kontakt læge for udfyldelse af lægeerklæring.
  • udfyld og indsend skadeanmeldelsesblanket til AIG sammen med flybillet, lægeerklæring samt kvittering for rejsen.
    Hent skadesanmeldelsesblanket

Akut opstået sygdom eller tilskadekomst m.m i udlandet:

  • kontakt SOS International. Husk at have dit kortnummer på dit kreditkort klar. I tilfælde af akut opstået sygdom eller tilskadekomst vil SOS International stille økonomisk sikkerhed overfor læge eller hospital, såfremt dette er nødvendigt.
  • gem alle kvitteringer for udgifter ved skaden (checkliste).
  • ved hjemkomst udfyldes og indsendes skadeanmeldelse til SOS International sammen med originale specificerede kvitteringer, kopi af politirapport samt evt. anden anden dokumentation, der er krævet i forsikringsbetingelserne.
    Hent skadeanmeldelsesblanket

Ved anmeldelse af flyforsinkelse:

  • anmeld krav om erstatning for flyforsinkelsen til flyselskabets repræsentanter på stedet.
  • du skal sørge for at få en kopi af flyselskabets rapport (P.I.R) om forsinkelsen.
  • udfyld og indsend skadeanmeldelsesblanket til AIG sammen med original flybillet, oplysning om flynummer, afgangssted og destination, original af flyselskabets rapport (P.I.R.) om forsinkelsen samt originale kvitteringer.
    Hent skadeanmeldelsesblanket

Ved anmeldelse af bagageforsinkelse:

  • anmeld krav om erstatning for den forsinkede bagage til flyselskabets repræsentanter på stedet.
  • du skal sørge for at få en kopi af flyselskabets rapport (P.I.R) om forsinkelsen og tidspunktet for, hvornår bagagen blev udleveret til kunden. 
  • udfyld og indsend skadeanmeldelsesblanket til AIG sammen med kopi af flybillet, oplysning om flynummer, afgangssted og destination, original af flyselskabets rapport (P.I.R.) om forsinkelsen og tidspunktet for bagagens udlevering til dig samt originale, specificerede kvitteringer for afholdte udgifter.
    Hent skadeanmeldelsesblanket

Ved anmeldelse af selvrisikoskade på motorkøretøj, hvor lejen er betalt med et MasterCard Business Platinum:

Udfyld og indsend skadeanmeldelsesblanket til AIG sammen med originalt lejebevis/kontrakt.
Hent skadeanmeldelsesblanket

Følgende dokumentation eftersendes:

  • dokumentation for, at billejen er betalt med dit MasterCard Business Platinum kort

  • kopi af lejerens/førerens kørekort

  • original reparationsregning/dokumentation fra udlejer med specifikation af krav

  • kopi af biludlejningsselskabets skadeanmeldelse

  • evt. politirapport.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.