Coronavirus: 5 gode råd til virksomhedsejere

Lige nu kæmper selvstændige, iværksættere og virksomhedsejere for at komme godt gennem krisen. Vi har samlet fem gode råd til dig med egen virksomhed.

1. Hent hjælp i hjælpepakkerne

Er du udfordret økonomisk, er der flere hjælpepakker, du kan undersøge:

2. Tjek kontrakter og betalingsaftaler

Er du udfordret på likviditet, så kig dine kontrakter og betalingsaftaler i gennem, og forsøg at få så lang tidsfrist som muligt. Lav en liste over dine muligheder og gå aktivt i forhandling. Der kan være noget at hente, og der kan være gensidige aftaler, der er bedre end alternativet. Har du mulighed for det, så hjælp dine egne leverandører ved at fremrykke betalinger, og hold, hvis det er muligt, fast i de aftaler og opgaver, der var planlagt.

3. Pas godt på dine kunder

Kontakt dine vigtigste kunder. Er du en af dem, der er tvunget ud i at holde helt lukket? Fortæl dine kunder, at du vil være der, så snart du kan, og levere lige så høj kvalitet som altid. Kan du sælge dine varer online? Skab så stærke digitale muligheder for kunderne, som du kan, tilbyd fx dine kunder flere alternativer, hvor det er muligt. Det kan være rabat, gavekort, gratis ombooking, gratis fragt eller andre kundegoder. Det bidrager til dine kunders loyalitet, at du viser dem, at de kan regne med dig – også i krisetider. Gør det nemt og trygt for dem at handle hos dig nu og på sigt.

4. Tal åbent om løn og ferie med dine medarbejdere

Hvis dine medarbejdere ikke har fået mere eller nyt at lave men måske tværtimod mindre, så tag en ærlig dialog med dem om det. Tal åbent om lønnedgang eller afholdelse af ferie, og husk at være klædt på i forhold til virksomhedens juridiske muligheder.
Læs mere: Få hjælp til lønudgifter (lønkompensation)

5. Tal med din bank

Mangler du likviditet, økonomisk overblik eller sparring på din forretningsmodel? Kontakt din bank, og tag en dialog om de muligheder, som du har i din situation. I Nykredit er vi klar med en række tiltag, der kan give en hjælpende hånd til dig, som kommer i økonomiske problemer på grund af corona-virussen. Før du kontakter os, anbefaler vi, at du har følgende klar:

  • et overblik over, hvilken hjælp du kan hente i hjælpepakkerne. Se virksomhedsguiden.dk
  • et overblik over virksomhedens udgifter og indtægter, gerne i form af et likviditetsbudget for de kommende 2-5 måneder. Inddrag eventuelt din revisor.

Har du ovenstående klar, kan vi hurtigere finde den rigtige og konkrete hjælp til netop dig.

Læs mere: Vi er klar til at hjælpe kunder, der er økonomisk ramt af corona

Relaterede Artikler

Erhverv | 16 min

Vi har fået et langt sundere forretningsklima - men hård periode er i vente

Vi har fået et langt sundere forretningsklima end det, vi så i marts, men der er stadig en hård periode i vente. Sådan lyder det fra Troels Danielsen, cheføkonom i Nykredit, her i den anden af fire faser af genåbningen af Danmark.
Erhverv | 4 min

Coronakrisen – derfor er likviditet svaret

Hvad gør man, når krisen kradser, og hvordan skaffer man kapital? Det sætter Børsens Gazelle Podcast på dagsordenen. Hør den spændende podcast, eller læs de vigtigste pointer nedenfor.
Erhverv | 14 min

Særpodcast: Det går den rigtige vej for erhvervslivet - men hold stadig øje med hjælpepakker

Den delvise nedlukning af Danmark har betydet et alvorligt tilbageslag for økonomien og erhvervslivet, men det går den rette vej med at komme tilbage. Sådan lyder det fra Troels Danielsen, cheføkonom i Nykredit.