Årets Ejerleder 2015: Anders Byriel

Tillykke til Anders Byriel fra Kvadrat A/S, som er blevet kåret som Årets Ejerleder 2015. Prisen blev overrakt ved en velbesøgt kåring hos PwC i Hellerup.

Det starter med uld fra et får i New Zealand, og via en yderst kompliceret proces på væverier i Europa ender det med efterspurgte tekstiler til bl.a. verdens førende møbelproducenter og kendte arkitektoniske rum.

Anders Byriel er manden bag tekstileventyret, og han har skabt en imponerende vækst med et stærkt fokus på medarbejderudvikling og systematisk strategiarbejde. Det har netop givet ham prisen som Årets Ejerleder 2015.

Anders har opnået stor succes med en transparent ledelsesstil og en tro på, at kombinationen af familieeje og en kreativ kultur giver en meget stor loyalitet blandt medarbejderne og en dynamisk virksomhedskultur. Det fortjener anerkendelse, og det bliver spændende at følge ham videre i finalen, hvor han skal dyste mod de øvrige seks regionsvindere ved landskåringen.

Struktureret fokus på udvikling af talenter

For at understøtte udviklingen af talenter har Kvadrat A/S etableret en HR-afdeling, der har fokus på udvikling af talenter internt i virksomheden samt rekrutterings- og udviklingsprogrammer for kommende talenter. Derudover er der udviklingsplaner for alle centrale medarbejdere, og i et internt Academy trænes bl.a. virksomhedens kultur og værdier, ligesom Anders fungerer som sponsor i et ledelsestræningsprogram.

Kom tættere på Danmarks bedste ejerledere

Kom tættere på Årets Ejerleder 2015, regionsvindere og finalister og få inspiration til, hvordan du fortsat kan udvikle din forretning. Se filmene med Danmarks dygtigste ejerledere, der fortæller om deres virksomhed, og hvordan de tackler morgendagens udfordringer.