Vi ønsker et partnerskab med Danmark om klimaet

Martin Merrild og Anne Lawaetz Arhnung, hhv. formand og adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, byder ind i klimadebatten med en opfordring til samarbejde hele vejen rundt.

- Nogle medlemmer tænkte nok: ”Hvad er nu det?”, da vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening kom med den fælles klimaplan ”Fælles løsninger – for natur og landbrug”. Men ser man historisk på det, så har landbruget gennemgået en kolossal udvikling, som altid er sket i tæt samspil med samfundet. Landbruget har aldrig levet sit eget liv, men indrettet sig efter og i pagt med samfundets ønsker og krav.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, er med på Landbrugsdagene i november med indlægget ”Bæredygtighed med fokus på forbruger, klima og arbejdsmiljø”. Vi har mødt ham og organisationens adm. direktør, Anne Lawaetz Arhnung, til en samtale om, hvordan landbruget er en del af løsningen på klimaudfordringen.

Positiv respons fra landmændene

Merrild, som er mand for det indledende citat, er med på, at folk bedst husker konflikter: - Men i virkeligheden har landbruget og samfundet altid fundet løsninger sammen på grund af kulturen i Danmark, hvor vi ser landbruget som en ressource.

- Jeg må da også sige, at landmændene har reageret fantastisk positivt på vores fælles udspil. Jeg ved, at Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening får masser af indbydelser til at komme rundt i landet og diskutere landbrug og natur. Vi havde selv 175 gæster hjemme i vores have, da vi holdt debatmøde med Maria.

Den unge generation i erhvervet taler rigtig meget om at producere bæredygtigt og klimavenligt. De efterlyser også andre måder at drive deres landbrug på

Anne Lawaetz Arhnung

Vi går selv foran

Arhnung kan berette, hvordan flere landmænd faktisk efterspurgte, at landbruget selv kom med et klimaudspil:

- Den unge generation i erhvervet taler rigtig meget om at producere bæredygtigt og klimavenligt. De efterlyser også andre måder at drive deres landbrug på. Den opbakning, vi har fået fra medlemmerne, giver os en helt anden platform i den politiske debat. Det bliver anerkendt, at vi selv er gået foran med dette udspil.

- Regeringens forståelsespapir indeholder også et ønske om dialog med landbruget, og den nye fødevareminister, Mogens Jensen, sagde til en af sine første taler, at det ikke bliver ham, som skubber dansk landbrug ud over kanten. Statsminister Mette Frederiksen har siden fulgt op ved at anerkende, at erhvervet er blevet medspiller på den grønne dagsorden, og at det giver et helt andet udgangspunkt for at finde gode løsninger sammen.

Partnerskaber er vejen frem

Martin Merrild: - Vi tager gerne et ansvar, når det gælder om at sikre klimaet. Det gør vi i partnerskab med Danmarks Naturfredningsforening, ligesom vi i andre sammenhænge samarbejder med Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse. Vi har en tradition for at tale med mange organisationer i en gensidig respekt for, at vi hver især varetager medlemmernes interesser. Vi er klar til et partnerskab med Danmark, hvad enten vi taler forbrugere, NGO’er eller politikere. Denne opgave løser vi kun sammen.

Merrild og Arhnung slår fast, at klimaudfordringen ikke løses ved at begrænse landbruget herhjemme og flytte produktionen til andre lande.

Forbrugerne må indstille sig på, at når vi producerer bæredygtigt og klimaneutralt, så nytter det ikke, at de vil have mest muligt, billigst muligt. Kvalitet koster

Anne Lawaetz Arhnung

Forbrugernes rolle og ansvar

Merrild kommer på Landbrugsdagene også ind på forbrugernes rolle og ansvar i forhold til bæredygtighed og klima:

- GMO kan være en del af løsningen, når der skal produceres fødevarer til en voksende befolkning. Vil forbrugerne acceptere det? Vil de nøjes med at stille krav til de fødevarer, de selv spiser, eller vil de kræve, at alle fødevarer for eksempel skal frembringes uden brug af pesticider?

- På globalt plan har kun en minimal del af befolkningen råd til at stille den type krav. Jeg plejer at sige, at 1,3 milliarder mennesker er ufrivillige vegetarer, fordi de ikke har råd til kød. Og så er der nogle hundrede millioner frivillige vegetarer, og der vil komme flere – respekt for det. Men de 1,3 milliarder vil som noget af det første efterspørge kød, når de får råd. Hvor skal det så produceres? Forhåbentlig der, hvor man gør det bedst, både når det gælder bæredygtighed og klimabelastning. Dér skal vi i Danmark bruge klimaindsatsen og forskningen til at gøre os konkurrencedygtige. Det har vi også gode forudsætninger for, da vores værdikæde har en lang tradition for tæt samarbejde.

Slut med mest muligt, billigst muligt

Arhnung tilføjer, at dansk landbrug skal kunne levere kvalitetsfødevarer, der ligger højest oppe i værdikæden, for at kunne gøre sig gældende i en stærkt konkurrencepræget verden. Det skal vi ved fortsat at fokusere på fødevaresikkerhed, kvalitet, klimaeffektivitet og bæredygtighed.

- Forbrugerne må indstille sig på, at når vi producerer bæredygtigt og klimaneutralt, så nytter det ikke, at de vil have mest muligt, billigst muligt. Kvalitet koster. Det vil gøre mig trist, hvis ikke detailhandelen og dermed forbrugerne indser det. Partnerskabet må gælde begge veje.

Relaterede Artikler

Nykredit-direktør: Altid en glæde at møde landmænd

Tonny Thierry Andersen, nytiltrådt koncerndirektør for Banking i Nykredit, ser frem til at drøfte klimaudfordringen sammen med danske landmænd – blandt andet på Landbrugsdagene til november.

Økolog med økonomi og velfærd på dagsordenen

Torben Brødbæk driver ved Aulum en af Europas største økologiske malkebesætninger med 800 køer og er blevet andelshaver i Thise Mejeri.

Leverandørerne skal være villige til at gøre en ekstra indsats

Poul Pedersen, adm. direktør på det økologiske Thise Mejeri, er helt med på bæredygtig mælkeproduktion, men alt behøver nu ikke blive gjort op i CO2-udledning, mener han.