Den digitale driftsleder

Ejnar Schultz, ny direktør for SEGES, ser digitalisering som den store mulighed for dansk landbrug.

Dansk landbrug har tradition for at være foran konkurrenterne. De var blandt de første til at levere til fjerne markeder, og til at specialisere sig i driftsgrene som planteavl, svin, mælk osv. Erhvervet er igen foran konkurrenterne, når vi taler bæredygtighed, mener Ejnar Schultz, direktør for Landbrug & Fødevarers videns- og innovationshus, SEGES i Skejby ved Aarhus.

Nu skal landmændene være de første til at tage de digitale muligheder til sig for at styrke produktiviteten, men også bæredygtigheden, som ifølge direktøren vil blive en kritisk faktor i den vestlige verden: - Vil du være forbrugernes førstevalg, må du også levere på de dagsordener, der interesserer dem, siger Ejnar Schultz.

En digital genvej

Ejnar Schultz ser digitalisering som en genvej til at komme foran de andre. På verdensmarkedet er dansk landbrug oppe imod nogle store koncerner, der har integreret sig i hele værdikæden fra jord til jord.

- De kan noget, så skal vi slå dem, må vi være smartere og hurtigere end dem. Det kan vi ved at kombinere ny viden med digitale værktøjer. Som vi gør for eksempel med positionsbestemt planteproduktion, hvor informationer fra satellitter bruges sammen med høj faglig viden.

Digitale driftsledere får dashboard

Digitalisering vil give driftslederen nogle helt andre værktøjer til at styre økonomien. Især har Ejnar Schultz store forventninger til det dashboard, som SEGES lige nu afprøver med en gruppe landmænd, og som vil blive udbudt til alle i løbet af efteråret.  

- Dashboardet er ligesom instrumentbrættet i en bil, hvor chaufføren kan se farten, omdrejningerne, forbruget af brændstof osv. På vores dashboard kan driftslederen følge alt omkring bedriften. Hvordan ser kassekreditten ud, hvad yder køerne, hvordan er tilvæksten hos svinene, hvad med likviditeten?

- Alt er opdateret, så driftslederen har de aktuelle data at styre ud fra. Det er jo en kæmpe forskel i forhold til, at du normalt får dit regnskab og en analyse af nogle tal, som er historiske. Nu får du i stedet din økonomi og dine produktionsresultater i realtid.

Med det samme, du ændrer noget i produktionen, kan du se, hvad det betyder på bundlinjen. Det er en langt mere motiverende måde at lede bedriften på, end hvis du først kan se det i en kvartalsrapport

Ejnar Schultz

Digitalisering rykker ud i bedriften

Fra skrivebordet vil digitaliseringen brede sig ud i markerne og staldene. Den positionsbestemte planteproduktion er allerede en realitet. I stalden vil kameraer komme til at overvåge det enkelte dyrs tilvækst, trivsel og sundhed. Og digital foderstyring vil sikre, at hvert dyr får det optimale ud af foderet.
Potentialet er enormt. Kunstig intelligens, kameraer, droner, automatisering af processer, brug af robotter i marken. Men hvor hurtigt kommer det til at ske?

- Den positionsbestemte planteproduktion kan vi allerede til et vist niveau, men også her vil der ske meget de næste fem år, jo mere viden vi får ud til maskinerne. I stalden vil det gå lidt langsommere. Kan det betale sig at bygge ny teknologi ind i en gammel stald? Eller er der mere mening i at investere i en ny? En ny stald om fem år vil have en masse overvågning, sensorer og dataindsamling, som du kan styre din produktion efter.

Mindre input, mere output

- Hold nu op, mulighederne er uendelige, siger Ejnar Schultz. Med et kamera til 2.000 kr. kan du faktisk overvåge tilvæksten på dyrene i en slagtesvinesti, og når det en gang bliver muligt med ansigtsgenkendelse på dyrene, ligesom vi har med mennesker i dag, kan du ved hjælp af kamera og kunstig intelligens måle tilvæksten på det enkelte dyr uden at have fat i det.

- Og læg så lige mærke til, hvor meget af det her, der også rammer ned i bæredygtighed og klimadagsordenen. Med færre ressourcer kan vi producere flere fødevarer, fordi vi får præcise og hurtige data som ved hjælp af kunstig intelligens kan bruges til at få et stort output ud af et lille input. Det er i dag muligt at tage billeder af en kløvermark, få kløverprocenten aflæst af en maskine og så dosere gødning ud fra de data. Det sparer gødning, og det øger udbyttet.

Relaterede Artikler

Det må gerne være lidt lækkert at klare sine bilag

Farvel til kassebonerne og goddag til Summax: Martin Svaneborg er en af de kunder i LandboNord, som har fået en helt anderledes tilgang til at få styr på sine bilag til bogføring.

Dræner sig til et højere udbytte

To kammerater fra landbrugsskoletiden har etableret entreprenørfirma på Sydsjælland med fokus på at dræne landbrugsjord.

Landmænd har foreningsdemokratiet i blodet

At en stor virksomhed som Nykredit ejes af en forening, er helt unikt i den finansielle sektor, påpeger Nina Smith, formand for Forenet Kredit.