Det tager jeg med hjem fra Landbrugsdagen

Oplægsholderne på de fire landbrugsdage i november gav deltagerne noget at tænke over med hensyn til fødevareklyngens bidrag til en bæredygtig udvikling – og hvordan landbruget opfattes i det øvrige samfund. Vi har spurgt fem af deltagerne, hvad de tog med hjem til deres bedrift.

Vi skal være helte igen

Jesper Sand Haahr Lodahl, produktionslederelev plantelinjen, Bygholm Landbrugsskole

- Bæredygtighed fylder en del i undervisningen her på skolen, og det var spændende at høre, hvad Vestjyllands Andel har gang i med at producere protein fra søstjerner og græs. Der er ingen tvivl om, at mere bæredygtighed er en del af løsningen, for at vi kan blive ved at have landbrug i Danmark.

- Det der gjorde mest indtryk på mig, var Martin Merrilds oplysning om, at der kun er 1% veganere i Danmark; det bliver jo blæst langt større op i medierne.

- Det er tankevækkende at Michael Kristiansen siger, at landbruget nu har monster-rollen, hvor vi for år tilbage var helten i romanen. Forbrugernes syn på os er vigtigt, og som ung landmand er det en kæmpe opgave at få vendt fortællingen, så vi igen bliver helten.

- Vi bliver færre landmænd, så samfundet kender ikke så mange landmænd, som de gjorde tidligere. Derfor skal vi have genskabt relationen mellem landbruget og det øvrige samfund. Der tror jeg, at vi blandt andet kan få succes med at bruge de sociale medier, så det ikke er de traditionelle medier, der skaber et forkert billede af vores erhverv.

Se muligheder i stedet for forhindringer

Viggo Rask, gårdejer og adm. direktør for Agro Partnere A/S, et indkøbssamarbejde for svineproducenter

- Jeg tror, at der i landbruget er en generel tendens til at se udfordringer i stedet for muligheder. Sådan opfattede jeg også indlægget om de tiltag, som de har i gang hos Vestjyllands Andel. De er slet ikke færdige med at finde innovative løsninger, fordi de hele tiden ser muligheder.

- Import af protein i form af sojaskrå fra Sydamerika bliver af mange udråbt til den store klimaskurk. Jeg er selv direktør i en virksomhed, som står for en stor del af importen. Og jeg må bare sige, at jeg tvivler stærkt på, at vi kan undgå import. Det er 1,5 mio. ton sojaskrå, der hvert år så skal erstattes af græs og hestebønner; er det mon realistisk?

- Bestyrelsen for Agro Partnere A/S ved selvfølgelig godt, at vi skal se på alternativer. Derfor har vi blandt andet interesseret os for produktion af hestebønner, og på Bornholm er der kommet godt gang i den produktion. Vores rolle er at sikre, at landmændene kan afsætte hestebønnerne, og at de har adgang til de input, de skal bruge til at dyrke afgrøden.

Støt klimaet – køb dansk

Claus Pedersen, medejer af kvægbesætning med 700 køer ved Vinderup

- Det var interessant at høre om de initiativer, som både vores organisationer og andelsvirksomheder har taget i forhold til bæredygtighed. Jeg savner dog at høre, hvordan vi kommer til at tjene på klimaindsatsen i stedet for, at landbruget altid bliver taberen. Svaret har jeg ikke, men det må vel være noget med højere afregning for en klimavenlig produktion og lavere omkostninger.

- Dansk landbrug har en af de mest klimavenlige produktioner i verden. Måske kan vi sælge certifikater til forbrugerne: Du støtter klimaet, når du køber dansk producerede fødevarer. Der sælges enormt meget udenlandsk kød herhjemme, fordi forbrugerne alligevel ikke vil betale prisen for det kød, der er produceret mest bæredygtigt.

- Jeg vil gerne producere med dyrevelfærd, bæredygtigt osv. Det tror jeg, at alle danske landmænd vil. Men vi er nødt til at tjene penge på det, ellers er vi der ikke om nogle år. Og som det fremgik af flere indlæg, så vil det næppe gavne klimaet, hvis produktionen flytter til lande, hvor bæredygtighed betyder mindre.

Det handler også om sikkerhed på jobbet

Martin Nørgaard, Tarm, produktionslederelev på kvæglinjen, Bygholm Landbrugsskole

- Den kvægejendom ved Skjern, hvor jeg er tilknyttet, gik tidligt med i Arla’s projekt om at udfase genmodificeret foder i besætninger, der leverer friskmælk. I stedet køber vi non-GMO-foder hos Vestjyllands Andel.

- Jeg er glad for at arbejde på en bedrift, der hele tiden forsøger at blive mere bæredygtig, både når det gælder biogas - men også arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø. Martin Merrild kom med nogle barske tal for, hvor farlig en arbejdsplads vi er på.

- Jeg tager hjem med mere viden om, hvordan nogle af landbrugets virksomheder virkelig satser på at udvikle produkter, der kommer klimaet til gode. Det var også interessant at høre fra direktør Tonny Thierry Andersen, hvordan Nykredit ser på os unge, som er på vej ind i erhvervet. Jeg går her på skolen, fordi jeg gerne vil være selvstændig landmand og gerne vil uddanne mig i at fastlægge mål, strategi og budgetter, så min finansieringspartner kan se, at jeg er seriøs omkring det.

Godskriv os for vores klimaindsats

Henrik Sundgaard, økologisk mælkeproducent med 250 køer i Ørnhøj

- Jeg har været økolog i 20 år og har de sidste fem år dyrket hestebønner for at blive selvforsynende med protein i stedet for at hente det på den anden side af jorden. Jeg er også på vej til at lægge noget af jorden om til vådområder, men nu skal jeg lige prøve at sikre mig, at jeg bliver godskrevet for, at jeg på den måde holder noget CO2 tilbage. Jeg gider ikke, at andre får goodwill for min indsats, fordi de køber nogle CO2-certifikater.

- Som direktør Steen Bitsch fra Vestjyllands Andel sagde, så er vi nødt til at producere det, forbrugerne efterspørger. Ellers sælger vi ikke noget. Men jeg savner lidt, at vi bliver godtgjort mere for den indsats, vi leverer.

- Martin Merrild gjorde fint rede for den vision om et klimaneutralt landbrug i 2050, som Landbrug & Fødevarer fremlagde næsten inden, at klimadebatten rigtigt kom i gang. Det hører man ikke så meget om fra politikere og medier.