Et supergodt værktøj - og et herligt legetøj

Jarl Volsing købte en drone sidste år. Oprindeligt var den tænkt til at tjekke kvaliteten af gylleudlægningen, men efterhånden har den lollandske landmand fundet flere anvendelsesmuligheder for sin investering på 14.000 kr.

For Jarl Volsing har de 14.000 kr., han sidste år brugte på en drone, været en god investering. Han driver 80 ha planteavl på sit eget lollandske landbrug og er samtidig driftsleder for et samarbejde med sin nabo og naboens søn. De to sidstnævnte er svineproducenter og producerer årligt ca. 30.000 ton gylle.

Det var netop for at kunne dokumentere kvaliteten af gylleudlægningen, at han i 2016 brugte 14.000 kr. på en DJI Phantom 4 drone med kamera. 

- Alle overlapninger og steder, der ikke har fået gylle, afsløres tydeligt fra luften. Her er dronen særdeles nyttig, fastslår Jarl Volsing.

Den gør tingene nemmere

Siden har han opdaget flere opgaver, han kan bruge dronen til.

- Sidste år, hvor det var meget tørt, brugte jeg dronen til at tage billeder af de marker, hvor vi ikke har drænkort. Billederne viste tydeligt, hvor drænene er placeret.

- Jeg er også med i vores lokale ålaug. Her har jeg brugt dronen til at tage billeder af svært tilgængelige områder, hvor vi ellers skal bruge en båd eller kravle rundt i gummistøvler i mange timer. Med dronen tog det fem minutter, så havde vi alle de billeder, vi skulle bruge til at dokumentere over for kommunen, at der var behov for yderligere oprensning af vandløbene.

Læs også: Droner giver dig et helt nyt overblik.

Driftsleder for 780 ha planteavl

Jarl Volsing er selvstændig landmand med 80 ha planteavl. Desuden er han driftsleder for et driftssamarbejde naboen og dennes søn. Markplanen for 2017 udgør i alt 780 ha konventionel planteavl. Ca. 500 ha er ejet jord og resten forpagtninger. Afgrøderne er fordelt på roer 160 ha, rødsvingel 37 ha, strandsvingel 46 ha, foderhvede 300 ha, maltbyg 150 ha og hybridraps til fremavl på 75 ha. Rest er brak/udyrkede arealer.

Et godt værktøj - og legetøj

Jarl Volsing hare også fotograferet en ejendom for en ejendomsmægler og brugt dronen til at tage billeder af en rapsmark i forbindelse med erstatning for haglskade sidste år. 

- Jo, den er et godt værktøj og samtidig et herligt stykke legetøj, fordi den er sjov at flyve med. Der blev taget mange billeder af gården de første par dage, smiler Jarl Volsing og skynder sig at tilføje, at han endnu er en uerfaren bruger, som stadig undersøger mulighederne i sit nye stykke værktøj/legetøj.

Han har købt en model, hvor han kan sætter sin telefon eller tablet fast på fjernbetjeningen, så den fungerer som skærm. Det er en stor fordel, fordi man så kan styre dronen efter skærmbilledet og ikke behøver at kigge op på dronen hele tiden. Det er også nemmere at holde styr på navigationen, når man har en skærm foran sig. Dronen er meget let at betjene og tager billeder og film af meget høj kvalitet.

Dronen finder selv hjem

Jarl Volsing har købt en DJI Phantom 4 drone.

- Jeg valgte denne model, fordi den har indbygget GPS og et par andre ret smarte funktioner. Den har automatisk start. Når man tænder dronen og skærmen, tjekker den selv funktionerne. Derefter trykker man start, og dronen letter og svæver 1 meter over jorden. Så tager man styringen og flyver. 

- Man kan vælge at lande manuelt eller blot trykke på ”come home” knappen. Så kommer den tilbage og lander der, hvor den startede. 

- Man kan hele tiden se batteri-status på skærmen, men når der er 20 % batteri tilbage, afbryder den selv sin flyvning og kommer tilbage og lander der, hvor den lettede fra. Det samme gør den, hvis den er kommet så langt væk, at der ikke længere er signal fra skærm og/eller fjernbetjening.

- Desuden har den radar, som gør, at så længe man flyver forlæns, så kan den ikke flyve ind i ting. Hvis man for eksempel flyver hen mod et træ, så stopper den selv, inden den rammer. Man kan også låse den på et objekt, fx en mejetærsker, hvorefter dronen følger objektet.

Programmer koster kassen

Mens dronen har været et meget positivt bekendtskab, er Jarl Volsing mere negativ over for de programmer, der er nødvendige for at få det fulde udbytte. De har nemlig vist sig at være ganske dyre, når først den gratis prøveperiode er udløbet. Niveauet ligger oppe omkring 2.000 kr. om måneden. Så hvis andre har fundet frem til noget brugbart, der er til at betale, vil han rigtig gerne vide det!

- Du er nødt til at have et program, hvis du vil bruge din drone professionelt, siger Jarl Volsing. For eksempel til at optimere din behandling af afgrøderne ved hjælp af vegetationsindekset NVDI eller til at få lagt en nydrænet mark ind i dit kortsystem. Programmet kan også fastlægge den rute, dronen skal flyve, så du bare behøver at trykke på start-knappen. Så klarer den selv resten og vender tilbage og lander, når den er færdig. 

Gå sammen om at anskaffe en drone

Belært af egne erfaringer anbefaler Jarl Volsing, at man går flere sammen om at anskaffe en drone. Så er man flere om at dele omkostningen til programmer. Og den, som har tid og lyst, kan sætte sig ordentligt ind i betjening og software, så dronen giver størst muligt udbytte. 

Foreløbig har han selv valgt at vente med at investere i software og i stedet støtte sig til CropSAT. der er gratis til rådighed, men knap så detaljeret som drone-optagelser, da CropSAT er billeder taget fra en satellit.

- Hvis CropSAT viser, at der er et problem i en mark, kan jeg sende dronen op og tage nogle bedre fotos, som jeg så kan sammenholde med de oplysninger om vegetationsindekset, som ligger i CopSAT.

Droner er vejen frem

Den lollandske landmand er sikker på, at droner er vejen frem i planteavlen:

- Inden for få år kommer vi til at bruge droner, når vi laver kort for tildeling af gødning og måske også for plantebeskyttelsesmidler. I dag kan du kortlægge din bestand af ukrudt med et kamera monteret på sprøjtetraktoren. Det må kunne gøres endnu mere præcist fra en drone, så vi på den måde kan fastlægge den helt nøjagtige dosering i forhold til, hvordan bestanden varierer i denne mark, siger Jarl Volsing.

Skrevet af: journalist, Ulrik Larsen

Droner giver dig et helt nyt overblik

Som planteavlsrådgiver ser Bo J.M. Secher mange fordele i at bruge droner til blandt andet at vurdere forsøgsmarker og til at hjælpe landmanden med at dosere gødning og plantebeskyttelse i forhold til afgrødevariationer i marken.

Frøavl med havudsigt

På Bornholm har planteavler Torben Ipsen valgt en strategi med højværdiafgrøder, der giver stor omsætning og god overskudsgrad på små arealer. Han har nogle helt naturlige forudsætninger for sin specialiserede planteavl, hvor han blandt andet dyrker havefrø og hvidkløver.

Danske landmænd forpagter landbrugsjord for 3 mia. kr. om året

Danmark er blandt de EU-lande, hvor andelen af forpagtet jord er lavest, nemlig cirka 780.000 ha. Det fremgår af en udredning om forpagtningspriser fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.