Krisen giver landbruget større betydning

Chefstrateg Klaus Dalsgaard, Nykredit Markets, om udsigten for fødevareproduktionen efter corona.

Corona-krisen har generelt været et dyrt bekendtskab, men landbruget er et af de erhverv, som er kommet rimeligt igennem, vurderer chefstrateg Klaus Dalsgaard, Nykredits Markets. Og han tror tilmed, at det omgivende samfund har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at have en nær produktion af fødevarer.

- Det er lidt interessant at se, hvordan vi forbrugere søger back-to-basis i en krisesituation som denne. I de første dage af krisen blev mange af os mødt af tomme hylder i supermarkedet. I den vestlige verden tager vi det for givet, at vi altid har en overflod af de ting, vi skal bruge. Det her kan godt sætte fokus på, hvor afgørende fødevaresikkerhed er. Det er med til at vise, at landbruget er et enormt vigtigt erhverv, som vi nødigt vil undvære, mener Klaus Dalsgaard.

Mindre salg af dyre varer

Dansk landbrug slipper ikke gennem corona-krisen uden skrammer, men det kunne være værre, lyder vurderingen fra Klaus Dalsgaard. Der har været nogle anderledes tendenser i efterspørgslen, blandt andet på grund af lukkede restauranter og kantiner.

- Når vi skal spise hjemme, påvirkes efterspørgslen på det lidt mere luksuriøse. Kalvemørbrad er fx ikke lige det, vi køber til hverdag. Den slags går mere til restauranterne. Så i en eller anden grad er forbrugsmønstret ændret.

Tilbage på niveau i 2022

Det helt store spørgsmål er, om de effekter, vi har set, også vil sætte sig langsigtet. Og hvor hurtigt situationen bliver normal igen – hvis den gør.

Efterspørgslen vil nærme sig det normale, når de forskellige restriktioner lempes, og ikke mindst når der kommer en vaccine, spår Klaus Dalsgaard. Med sine økonom-briller ser han 2022 som et realistisk bud på, hvornår vi er tilbage på niveauet før corona.

- Prognoserne siger, at i langt de fleste lande får bruttonationalproduktet et ordentligt tryk: et fald på 5-11% globalt. Det betyder, at vi kollektivt bliver fattigere, og det vil tage tid at indhente det tabte. Plus at vi går glip af den vækst, der ellers ville have været, siger han.

En periode med lavere priser

Generelt er økonomien hårdt presset, og det vil den også være efter corona. Høj ledighed og lavere indkomster vil præge store dele af verden. Og måske må dansk landbrug som eksporterhverv justere sin produktion og fx i en periode bruge råvarerne til produkter med lavere værdi.

Men noget kan også gå godt, understreger Klaus Dalsgaard:

- Jeg tænker, om de lande, der har underskudsproduktion af landbrugsvarer, måske bliver mere opmærksomme på forsyningssikkerhed og ønsker at løfte deres lokale produktion. Og om der så ikke bliver en mulighed for at sælge dansk knowhow dér? Sporbarhed, kvalitetssikkerhed og effektive staldsystemer kan blive efterspurgt, og dér har Danmark virkelig meget at byde ind med.

Hjemmearbejde er kommet for at blive

Efterspørgslen er én ting, noget andet er, hvad krisen gør ved vores adfærd. Klaus Dalsgaard kalder det naivt at tro, at vi blot kommer til at gøre tingene, som vi gjorde før:

- Hjemmearbejde har vist sig at fungere ganske godt. Hvis arbejdsstyrken i USA, Europa og Asien får en eller to hjemmearbejdsdage om ugen, spiser de ikke i kantinen. De vil sikkert også flyve mindre og dermed have mindre behov for catering og restaurantbesøg. Det er relativt små ændringer for den enkelte, men tilsammen kan det godt påvirke efterspørgslen, siger Klaus Dalsgaard, som sammenfatter situationen for den hjemlige fødevareklynge således:

- Samlet set kan man næppe sige, at dansk landbrug er hårdt ramt. Erhvervet har ikke trukket på hjælpepakkerne, men selvfølgelig er der opstået nogle anderledes tendenser i efterspørgslen. Globalt set er der kommet mere fokus på fødevaresikkerheden. Det er en styrkeposition for den danske fødevareklynge, så i den forstand kan der også komme noget positivt ud af krisen. 

Klaus Dalsgaard

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i samspillet mellem makroøkonomi og kapitalmarkederne med særligt fokus på renter og valutakurser.