’Men hanerne bliver bare dummere og dummere’

Anna Marie Dinesen, Ebbestrup ved Hadsten, udgør med sin produktion af rugeæg et af de første led i værdikæden i den danske produktion af 120 mio. slagtekyllinger.

Små 4 millioner æg løber den årlige produktion op i hos Anna Marie Dinesen på Ebbestrup ved Hadsten. Hun er en af 20 primærproducenter herhjemme, som leverer æg til rugeriet DanHatch. Hendes produktion er således et af de første led i den værdikæde, der årligt producerer ca. 120 mio. danske slagtekyllinger.

Fødehjem plus to investeringsejendomme

Både Anna Marie og ægtefællen Jan er uddannede agrarøkonomer fra Næsgaard Agerbrugsskole. Ebbestrup er hendes fødehjem, hvor de har en besætning på 25.000 høns og driver 150 ha med raps, hvede, byg, havre, rajgræs. Alle kornafgrøder fodres op, og bedriften er selvforsynende på den front.

Økonomisk er rugeæggene en bæredygtig produktion. I dagens struktur kunne besætningen godt være større, men skal udvidelsen kunne beskæftige en medarbejder mere, vil det blive så stor en mundfuld, at Anna Marie ikke synes, at det matcher med dåbsattesten. I stedet har parret investeret i to landbrug i Tarm og Brædstrup, hvor de hhv. 205 og 185 ha er forpagtet ud.

Helkunder hos Nykredit

Parret har de seneste fire år været helkunder hos Nykredit i Aarhus.

- Da vi etablerede produktionen, var Nykredit forbeholdne over for investeringer i fjerkræ. Vi endte derfor med en anden finansieringspartner, også da vi byggede hus to. Nu er vi alligevel kunder hos Nykredit, både med realkredit og bank, og føler os godt behandlet. Især sætter vi pris på, at medarbejderne kan træffe beslutninger hurtigt, siger Anna Marie.

Samme tilgang som Pippi

Fjerkræ og rugeæg var slet ikke i tankerne, da hun og Jan i 1986 overtog Ebbestrup efter hendes forældre. Men det daværende produktionsapparat med en malkekvægbesætning var utidssvarende, og dyrene blev sat ud.

At Anna Marie så blev rugeægproducent, var nærmest ud fra Pippi Langstrømpe-devisen ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”.

- Da køerne var sat ud, så jeg en annonce i Landsbladet, hvor Fællesrugeriet i Randers søgte producenter til rugeæg. Det havde jeg ingen forudsætninger for, men tænkte, at ”det gør vi da, og så ser vi, hvordan det går.”

Så Anna Marie byggede et hus til 9.000 høns, dengang Danmarks største rugeæghus, og siden endnu et til 16.000.

Alt bliver målt

Ligesom Pippi klarede Anna Marie det helt sikkert: Effektivitetstallene er gode, og der bliver målt på stort set alt i de ti måneder, hvor hun har et hold høns inde. Vigtige nøgletal er læggeprocenten: hvor mange høner har lagt æg i dag? Læggeprocenten skal helst være omkring 90 i den første del, og så gælder det om at minimere det uundgåelige fald senere i perioden.

Endnu vigtigere er det, hvor mange æg der så er kyllinger i; altså har hanerne bestilt noget? 7 procent af besætningen er haner. Antal udrugede kyllinger afgør Anna Maries indkomst. En høne skal i løbet af de ti måneder helst levere æg med 140-150 kyllinger. Og så kontrolleres der ellers på dyrenes vægt, æggenes vægt, forholdet mellem vand- og foderforbrug m.m.

Produktion på kontrakt

Fællesrugeriet i Randers er siden blevet fusioneret ind i DanHatch, der har afdelinger i Vrå og Sønderborg. Æggene fra Ebbestrup ruges ud i Vrå. DanHatch står for al logistik og styrer en stor del af kontraktproduktionen.

- Jeg passer dyrene og afregnes efter antal udrugede kyllinger. DanHatch bestemmer, hvor jeg får mine forældredyr fra, hvornår de skal sættes ind, og to gange om ugen henter de mine æg. De får æg fra 34 anlæg, hvoraf de selv ejer 13  mens resten er primærproducenter som mig.

Med 25.000 høns hører Anna Marie i dag til blandt de mindste producenter, men kalder det selv en ganske fornuftig virksomhed med ret stabile priser. DanHatch er forpligtet til at aftage æggene på en kontrakt, der reelt har to års opsigelse.

Salmonella er den store trussel

Sundhed er alfa og omega i produktionen. Når et hold er sat ud, går der en måned (ca. 550 mandetimer) med at gøre grundigt rent; alt bliver skilt ad og renset.  Kravene omkring hygiejne og adgangsforhold til husene er skrappe. Husene skal være så tætte, at der ikke kan slippe en mus ind.

- Den helt store trussel er salmonella, som vi har været ramt af to gange, senest i sommeren 2019. Vi tager prøver hver uge. Det sker med et par sokker, der er trukket udenpå støvlerne, og så går vi en tur rundt i husene. Bagefter sender vi sokkerne til test. Fugleinfluenza er en anden trussel, men den er vi sluppet for.

De har god gulvplads

- Jeg vil tillade mig at sige, at mine høns har det godt. Huset er bygget op på samme måde, som hvis vi producerede skrabeæg. Ja, der går mange høns i hvert hus, men det er sociale dyr, der gerne vil være i flok. Vi har seks dyr pr. kvadratmeter hus, så der er god gulvplads. Sker der noget i den ene ende af huset, søger hønsene derned, og så er gulvet i den anden halvdel helt tomt.

Hanerne bliver bare dummere

DanHatch rådgiver producenterne, og en fast konsulent er knyttet til Ebbestrup. Han er især til stede, når et nyt hold af 19 uger gamle høns er sat ind.

- Det er den tid, hvor mest kan gå galt. Der er stor forskel fra hold til hold, og høns kan selvfølgelig og blive syge, bemærker Anna Marie.  

- Men lige nu er den største udfordring faktisk, at hanerne bliver dummere og dummere. Du kan gå otte dage i træk og vise dem, hvor der er mad og vand; næste dag har de glemt det. Jeg aner ikke hvorfor, men det bliver kun værre og værre, synes jeg.

Hanerne ender, ligesom hønerne, som suppehøns, efter de ti måneder på Ebbestrup. De 400 ton gødning, hønsene har efterladt, bliver kørt til et nærliggende biogasanlæg. Ifølge Jan er der så meget energi i gødningen, at der skal fire mand til at holde elmåleren på biogasanlægget fast, så den ikke ryger ud af væggen…