*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Landbrug | 6 min

Her er vinderen af Klima- og bæredygtighedsprisen til Unge

I juryens afgørelse hedder det blandt andet, at vinderen formår at udbrede viden om klima- og bæredygtighed via mange kanaler – både så det er let tilgængeligt og på et højt niveau.

Nykredit

I samarbejde med LandboUngdom uddeler Nykredit, Forenet Kredit og Landbrug & Fødevarer en Klima- og bæredygtighedspris til Unge. Prisen gives til en person, som har gjort sig bemærket under temaet ”klima og bæredygtighed i landbruget” – det kan fx være i en opgave, en artikel, læserbrev eller gennem sociale medier.

Der er heldigvis mange unge, der arbejder med klima og bæredygtighed i landbruget, kan en tilfreds jury konstatere. Blandt de stærke indstillinger til prisen på 15.000 kroner var der i år følgende tre finalister:

Mai Christensen, 22 år under uddannelse til produktionsleder på Nordjyllands Landbrugsskole. Mai blev indstillet for sin EOP om etablering af en griseproduktion, hvor hun sætter fokus på klimavenlig og bæredygtig produktion, og sin evne til at debattere emnet med udgangspunkt i fakta.

Søren Ingwersen, 23 år. Uddannet agrarøkonom og arbejder p.t. som driftsleder på Bygholm Landbrugsskole. Søren blev indstillet for sit aktive arbejde i stillingen som driftsleder på Bygholm for at formidle, demonstrere og afprøve forskellige tiltag, der kan få elever og andre til at interessere sig for bæredygtighed og klimavenlig planteavl.

Frederik Vilhelm Larsen, 28 år, uddannet landmand, arbejder som planteavlsrådgiver. Han er indstillet for sin evne til at kommunikere om bæredygtighed og klima. Han tager mange forskellige kommunikationskanaler i brug, blandt andet gennem podcasts og Effektivt Landbrugs serie Myteknuserne på YouTube. Frederik er også særdeles aktiv på Twitter.

Og vinderen er…
Vinderen af prisen blev Frederik Vilhelm Larsen. Formanden for juryen, Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit, giver følgende begrundelse af, hvorfor valget faldt på netop Frederik:

- Frederik er meget dedikeret og meget respekteret for sin evne til at kommunikere. Han formår at brede viden om klima- og bæredygtighed ud via mange kanaler på en måde som både er let tilgængelig og på et højt niveau. Han påtager sig dermed et ansvar for at formidle og inspirere andre unge til at tænke nyt. Det er vigtigt, for de unge er fremtidens landmænd og derfor helt centrale for den grønne omstilling.

Frederik selv fortæller, at motivationen for at formidle ligger i at understrege, at den grønne omstilling også giver mening rent økonomisk.

- I de fleste tilfælde er der rigtig god sammenhæng imellem at gøre noget godt for sin bundlinje og samtidigt levere klima- og bæredygtighedsforbedringer. Det motiverer mig derfor at skabe denne bro ved at inspirere samt formidle svære emner på en praktisk håndgribelig måde.

Vinderen bliver kåret i dag ved et arrangement på Asmildkloster Landbrugsskole.

Juryen bag prisen består af:

Poul Erik Jørgensen, landbrugsdirektør i Nykredit, Niels Skovgaard, formand for LandboUngdom, Uffe Engsig, sekretariatsleder i LandboUngdom, Nanna Østergaard, kommunikationschef i Landbrug & Fødevarer og Niels Kenneth Østergaard Scheel, særlig rådgiver i Landbrug & Fødevarer.

Få det seneste inden for landbrug, og tilmeld dig Nykredits LandbrugsNyt.

Relaterede Artikler