Ejerlejligheder stiger mest i Aalborg

Overvejer du at sælge at sælge din ejerlejlighed i Aalborg, kan du glæde dig over, at du nu kan få lidt mere for den. På fire år er prisen på en ejerlejlighed i Aalborg nemlig steget med 32%. Det viser nye tal fra Realkreditråd og Danmarks Statistik.

Med den seneste prisudvikling har den nordjyske storby nu overhalet prisstigningerne i København.

Prisen på Aalborgensiske ejerlejligheder er øget eksplosivt de seneste år, og farten er så høj, at den de seneste måneder har overhalet stigningerne i København.

Samtidig ser vi nu også enkelte eksempler på kvadratmeterpriser på 45.000 kr. i postnummer 9000, hvilket ville virke komplet usandsynligt for få år siden, siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit. 

Siden 2012 har markedet for ejerlejligheder oplevet en prisfremgang. Det har bl.a. medført, at Finanstilsynet i 2015 indførte særlige og skrappere krav til boligkøb i København og Århus med det formål at dæmpe prisudviklingen og samtidig at gøre boligkøbere mere modstandsdygtige over for højere renter og fald i boligpriserne. 

- Er du på boligjagt i en af de større byer, bør du som hovedregel købe en bolig, der også om nogle år forventes at leve op til dit behov – så mindskes risikoen også for, at du skal sælge på et tidspunkt, som måske ikke er så gunstigt, lyder rådet fra Mira. 

LANDETS KORTESTE SALGSTID

Der er ikke kun fart på priserne. Salgstiden på en ejerlejlighed i Aalborg er i øjeblikket den korteste i de største byer i Danmark med et gennemsnit på 64 dage. 

- Udviklingen på Aalborgs ejerlejlighedsmarked ligner den i København, men overrasker med en lavere salgstid. Faktisk ligger den gennemsnitlige salgstid lige nu på 64 dage, hvilket er markant under niveauet i 2006, som ofte bruges som målestok for, hvor varmt boligmarkedet er. Og de seneste måneders tal peger stadig på kortere salgstider i modsætning til København og Aarhus, hvor udviklingen har ligget stille, siger boligøkonom Mira Lie Nielsen. 

Salgstider for ejerlejligheder i de fire største byer - gennmesnitligt antal dage

Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Statistik

DISCLOSURE

Nærværende materiale udgør markedsføringsmateriale og kan ikke anses for at være en investeringsanalyse eller en investeringsan-befaling. Der gælder ikke et forbud mod at handle finansielle instrumenter omtalt i materialet inden udbredelsen heraf. Læs mere her

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.