Friværdierne nærmer sig toppen fra 2006 - nogle steder

Boligpriserne på parcel- og rækkehuse har været stigende i en årrække og der er kommet mere fokus på opsparing og afdrag på boliggæld, hvilket har øget husejernes friværdier, så de nu er de højeste siden 2010.

Boligmarkedet er mange steder kommet sig oven på tilbageslaget i dansk økonomi, og husejernes friværdier er igen på vej op. Der er dog fortsat et stykke til tidligere tiders top fra 2006 og der er store forskelle rundt om i Danmark. 

På landsplan er der i dag samlet 590 mia. kr. i friværdi, hvilket er en stigning på knap 150 mia. kr. siden 2012 hvor friværdierne senest var i bund.

Det er de seneste års stigende boligpriser, som har skabt øget friværdi, og selvom boliggælden rent faktisk er øget en smule som følge af øget boligbestand(flere huse), så har boligprisstigningerne været høje nok til at skabe øget friværdi. Trods stigningen er der langt til tidligere tiders friværdi-top i 2006 på ca. 940 mia. kr.

STORE FORSKELLE FOR HUSEJERNE RUNDT OM I LANDET

616.000 kr. er den gennemsnitlige husejers friværdi på i dag – i 2006 var tallet knap 940.000 kr. På landsplan er friværdien over det seneste år steget med 80.596 kr. for den gennemsnitlige husejer (1. kvt. 2015 - 1. kvt.2016). Der har været fremgang i samtlige landsdele.

Der er dog store regionale forskelle. De største stigninger i kroner og ører ses i og omkring hovedstaden, hvor friværdien generelt også er højest, mens de mindste stigninger er i de jyske yderområder, hvor niveauerne også er de laveste. Det er vigtigt at pointere, at områderne med de højeste friværdier også oplevede de største fald i kroner og ører efter boligboblen.

Boligmarkedet i de dyreste områder har generelt større udsving, hvilket man som boligejer er nødt til at kalkulere med i indretningen af sin privatøkonomi.

Friværdi i dag versus toppen i 2006 (kr.)

 

2006

1. kvt. 2016

Forskel

Forskel (pct.)

Hele landet938.083615.973-322.110-34%
København by2.265.3232.007.131-258.192-11%
Københavns omegn2.446.9202.006.654-440.266-18%
Nordsjælland2.261.9081.514.012-747.896-33%
Bornholm774.324567.926-206.398-27%
Østsjælland1.845.0631.232.359-612.704-33%
Vest- og Sydsjælland801.553307.463-494.090-62%
Fyn602.503386.450-216.053-36%
Sydjylland412.546224.939-187.607-45%
Østjylland927.387650.787-276.600-30%
Vestjylland391.712262.840-128.872-33%
Nordjylland277.34974.087-203.262-73%

 

Kilde: Nationalbanken, Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Nykredit Markets.

Øget friværdi fører ikke automatisk til øget belåning og forbrug

Husejernes friværdi, og således boligformuen og -gælden, har en stor betydning for hvor meget de forbruger og dermed for dansk økonomi samlet set. Over de seneste år er der set en øget fokus på gældsnedbringelse fremfor forbrug, hvilket kommer til udtryk i udviklingen i belåningsgraderne, som er faldet i alle landsdele.

Niveaumæssigt er der dog stor forskel på belåningsgraderne på tværs af landet. Landsdele med de største byer har også de laveste belåningsgrader, mens belåningsgraderne i øvrige Danmark er væsentlig højere. Dette er ikke et nyt fænomen. Landsdelenes fordeling af belåningsgrader omkring landsgennemsnittet ligger således stort set i dag, hvor de lå i 2003. Der er således i højere grad tale om strukturelle niveauforskelle på tværs af landet, end der er tale om midlertidige forskelle i belåningsgraderne drevet af stigende boligpriser i og omkring de større byer.

Med det i baghovedet er det forståeligt, at husejerne i og omkring de største byer vælger at polstre sig yderligere fremfor at forbruge af den øgede friværdi – især når de i medierne konstant bliver mindet om, at boblefaren lurer. Generelt ligger belåningsgraderne fortsat på et højt niveau under for de større byer, og derfor er der meget begrænsede muligheder for at låne penge i friværdien.

Foruden husejernes øgede fokus på opsparing har en række ændringer fra penge- og realkreditinstitutternes side ligeledes øget incitamentet til at begrænse gælden. Bidragsforhøjelser har gjort det mere fordelagtigt at afdrage på realkreditgælden, mens en række nye tiltag fra Finanstilsynets side ligeledes søger at dæmpe udlånsaktiviteten og polstre boligejerne bedre.

DISCLOSURE
Nærværende materiale udgør markedsføringsmateriale og kan ikke anses for at være en investeringsanalyse eller en investeringsan-befaling. Der gælder ikke et forbud mod at handle finansielle instrumenter omtalt i materialet inden udbredelsen heraf. Læs mere her

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.