Lever du længere end din pensionsopsparing?

Mand der står alene på en græsplæne iført en hvid skjorte

Tre ud af fire danskere får deres pensionsopsparing udbetalt over 10 år, men for de fleste danskere varer pensionstilværelsen betydeligt mere end 10 år. Danskernes levetid stiger, og det stiller nye krav til pensionsopsparingen.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at middellevetiden for danske mænd og kvinder stiger kraftigt, men ifølge Nykredits opgørelser får tre ud af fire af alle danske pensionister fortsat udbetalt deres samlede pension over 10 år.

Mange år som pensionist

Og det betyder, at mange pensionister kan komme til at mangle penge i den sidste periode af livet. For en dansk mand lever i gennemsnit lidt over 17 år som pensionist, mens pensionsopsparingen for kvinder i gennemsnit skal strække sig mere end 20 år. Og for en stigende andel af befolkningen bør pensionen kunne strække sig endnu længere.

Med stigende levetid vil pensionsalderen også gradvist blive hævet, så vi får flere år på arbejdsmarkedet til at spare op til pensionstilværelsen, men udsigten til et længere liv stiller ikke desto mindre nye krav til pensionsopsparingen.

Først og fremmest bør man overveje, om en udbetalingsperiode på ratepensionen på 10 år er passende, hvis man har udsigt til at leve i fx 20 år. Men efterhånden som levetiden stiger, bliver det nødvendigt for flere at sikre sig en opsparing, der kan strække sig over 30 år eller mere.

En løsning kan være Livslang Pension, der sikrer en livslang ydelse, og hvor man i modsætning til fx ratepension kan indbetale ubegrænset med fradrag i topskatten.
Læs mere om Livslang Pension

Glemmer at tilpasse pensionsopsparingen

Levetiden er ikke det eneste eksempel på, at vi glemmer at tilpasse vores pensionsopsparing med, hvad der kan forventes.  I en undersøgelse, som Epinion har lavet for  Nykredit, svarer folk, at de forventer, at folkepensionen vil blive afskaffet, men at de ikke har taget højde for det i deres plan for pensionsopsparingen.

Det er derfor en god ide, at kigge din pensionsopsparing igennem og sikre, at du kan leve det liv, som du gerne vil, når du går på pension.

Kontakt os, så hjælper vi dig gerne med at tilpasse din pensionsopsparing.

Kom godt videre

Webinar om pension 25.11 - SLET

Nykredit inviterer til webinar onsdag den 25.11 kl. 20, hvor du bl.a. kan høre om Aldersopsparing og hvordan du sammensætter din pensionsopsparing mest optimalt.

To ældre personer, der klipper hækken i haven.

På vej på pension

Når du går på pension, sker der for de fleste et stort skifte i deres økonomi. Du bør derfor give din nye økonomiske situation et gennemsyn.

Nykredit PensionsTjek

Få et overblik og en vurdering af din samlede opsparing til pension, og find ud af om du sparer nok op til det liv, som du gerne vil leve som pensionist.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.