Boligprisudviklingen i Spanien og Frankrig

Spanien - Fremgangen i den spanske økonomi i 2019 smitter positivt af på det spanske boligmarked.

 

Spanien

Spansk økonomi har det seneste år tabt fart, men væksten er stadig et godt stykke højere end resten af de store eurolande. Oprydning i banksektoren og reformer på arbejdsmarkedet giver medvind, som over de seneste år er blevet vekslet til stærk jobskabelse og øget investeringsappetit i virksomhederne. Stigende indkomster og lave renter har muliggjort en nedbringelse af forbrugernes gæld, der på blot fem år er reduceret til niveauer sammenlignelige med Tyskland og Frankrig. Vi venter, at Spanien vil levere solid økonomisk vækst en rum tid endnu, men tempoet bliver naturligt lavere, i takt med at det økonomiske hul fra gældskrisen lukkes. Konkret ser vi en økonomisk vækst i omegnen af 2% over de kommende år mod tidligere omkring 3%.

Politisk har Spanien i 2019 gennemlevet to parlamentsvalg, og 2020 kan meget vel byde på endnu et. Premierminister Pedro Sanchez’ mindretalsregering hviler på støtte fra en række småpartier - heriblandt de catalanske separatister, der kræver en ny afstemning om selvstændighed. Det er et skrøbeligt fundament, der gør det svært at levere meningsfuld forandring. Manglen på en handlekraftig regering i Spanien er problematisk, men for nu bærer tidligere tiders reformindsats stadig økonomien fremad.

Fremgangen i spansk økonomi smitter positivt af på boligpriserne, der det seneste år er steget ca. 3-4%. Tendensen er stærkest i de større byer og øerne, mens prisudviklingen i resten af landet er mere afdæmpet. Handelsaktiviteten er stadig tiltagende, dog i et lavere tempo pga. faldende efterspørgsel fra udlandet. Det gælder især hos de britiske købere, der det seneste årti har aftaget mange af de udbudte beboelsesejendomme ved kysten. En svagere valutakurs og højere prisniveauer er blandt forklaringerne. Til gengæld fortsætter solid indkomstudvikling og lave renter med at understøtte den indenlandske interesse, og det venter vi også næste år vil give anledning til prisstigninger i Spanien.

Frankrig

I Frankrig høster man efterhånden gevinsterne af Macrons reformer af arbejdsmarkedet, der blev effektueret sidste år. Efterskælvene fra De Gule Vestes optøjer i december 2018 gav en svær start på året, men væksten er siden stabiliseret på solide niveauer, bl.a. som resultat af pæne bidrag fra investeringerne. Det viser betydningen af regeringens erhvervsvenlige skatte- og strukturpolitik. Den stigende optimisme i erhvervslivet har også medvirket til at fastholde en solid jobskabelse, hvilket har givet en markant rebound til forbrugertilliden. Det giver et udmærket udgangspunkt for væksten i 2020 og har været afgørende for Macrons evne til at genvinde opbakning i befolkningen efter sidste års protester.

Afgørende bliver det, om opbakningen kan holde stand igennem den strejkeperiode, der i december blev sat i gang som reaktion på præsidentens planer om en pensionsreform. Planerne indeholder en harmonisering af landets 42 offentlige pensionsordninger til ét system, hvormed flere grupper har udsigt til at miste privilegier fx tidlig pension. Spørgsmålet er, om Macron er villig til at gå på kompromis og slække på ambitionerne om et mere effektivt og enkelt pensionssystem. Hvis ikke, er risikoen en konflikt, der både økonomisk og politisk kan blive omkostningsfuld.

Boligpriserne i Frankrig vokser ganske moderat omkring 3% årligt - i tråd med tendensen over de senere år. Lave renter, øget kreditadgang og stigende indkomster blandt husholdningerne er med til at løfte priserne på landsplan. Prisstigningerne er meget ensartede på tværs af byer og land. Vi venter, at de senere års moderate prisfremgang vil fortsætte i 2020 på ryggen af solid økonomisk vækst og lave renter. Regeringens gradvise reduktion af ejendomsværdiskatten frem til 2021 peger i samme retning.