Boligprisudviklingen i Spanien og Frankrig

Spanien - fremgangen på boligmarkedet fortsætter i sidste kvartal af 2018

Spanien – bedring i boligpriserne bidrager til økonomien

I de seneste år har Spanien været en vækstmæssig succeshistorie, men som resten af Europa har Spanien i 2018 tabt luft. Selvom væksten for første gang i fire år sandsynligvis ender lidt under 3%, så er den spanske økonomi klart den stærkere blandt de store europæiske økonomier. I 3. kvartal 2018 voksede økonomien med 2,5% i forhold til 3. kvartal 2017, og væksten var primært drevet af pæne bidrag fra den indenlandske efterspørgsel. Kombinationen af bedring i det finansielle system, pause i opstramningspolitikken og reformer på udvalgte områder er en perfekt cocktail for væksten. Samtidig har fremrykkelsen af reformer bidraget til at øge konkurrenceevnen, hvilket bl.a. har ført til, at landets kreditvurdering er blevet opgraderet af ratingbureauerne Fitch, S&P og Moody’s. Vi forventer forsat høj vækst i 2019, hvor bedringen i boligpriserne begynder at bidrage til økonomien, og vi skønner en BNP-vækst på 2,5% i 2019, hvilket stort set vil være på linje med væksten i 2018.

 

I juni fik Spanien en ny socialdemokratisk regering under Pedro Sánchez. Den siddende regerings ønsker om større social understøttelse samt en forhøjelse af selskabsskatterne har mødt stor modstand, hvorfor Spanien i 2019 kan blive ramt af ny politisk usikkerhed i form af nyvalg. I det meste af 2016 var Spanien dog uden regering, da ingen kunne finde parlamentarisk opbakning, hvilket dog langtfra bremsede det økonomiske opsving. Foruden politisk uro er arbejdsløsheden i Spanien fortsat høj sammenlignet med andre lande i euroområdet: 14,6% i 3. kvartal 2018. Siden 1. kvartal 2013 er ledigheden blevet nedbragt med 12,3%-point, og samtidig er erhvervsfrekvensen øget. Ungdomsarbejdsløsheden er dog med 39% (i 2017) blandt Europas højeste, og der er således fortsat plads til forbedringer på arbejdsmarkedet.

 

Den generelle bedring i økonomien afspejler sig i boligpriserne, og fremgangen på boligmarkedet er således fortsat i 2018. I 3. kvartal 2018 steg priserne med 3,2% i forhold til 3. kvartal 2017, og ifølge valuarvirksomheden Tinsa er priserne steget med yderligere 1% fra september til november 2018, når der tages højde for den normale sæsonudvikling. I den seneste tid er boligpriserne steget mere end indkomsterne. Det holder snor i boligpriserne, selvom det er fra et lavt udgangspunkt. I det seneste år er priserne steget i hele landet med Barcelona, Madrid, Ceuta og Melilla i spidsen, hvor den årlige prisstigningstakt ligger i omegnen af 9-11%. Nykredit Markets forventer, at bedringen på boligmarkedet vil fortsætte, og at priserne samlet set vil stige med 4-5% i 2019.

 

Frankrig ­– Bedringen på boligmarkedet fortsætter

I 2017 havde fransk økonomi medvind fra alle vækstkanaler, hvilket resulterede i en årsvækst på 2,3% - den højeste vækst i 10 år. Tallene for 3. kvartal 2018 viser fortsat stabil vækst i økonomien, hvor den årlige vækst siden 3. kvartal 2017 sniger sig op på 1,4%. Den seneste tids landsdækkende strejker har givet negative væksteffekter. Dertil kommer, at ændringen i indkomstskattesystemet i første del af 2018 ramte forbrugerne, som i de kommende måneder dog vil få flere penge mellem hænderne, hvilket bør hjælpe forbruget. Den franske præsident Emmanuel Macrons reformer af arbejdsmarkedet, med klare aner i dansk flexicurity, ventes at bidrage til investeringerne, og vil således give virksomheder i Frankrig mere appetit på at oprette arbejdspladser i vished om, at det er muligt at skalere ned igen i dårlige tider. Nykredit Markets forventer en BNP-vækst på ca. 1,6% i 2018 og 2% i 2019.

 

Emmanuel Macron har med sine klare visioner om at reformere institutionerne i Frankrig underskrevet en række reformer i løbet af sin tid på præsidentposten. Reformeringen af det franske arbejdsmarked har i samspil med privatiseringer af statslige selskaber samt skattelettelser givet forhåbning om en realisering af det uforløste franske vækstpotentiale. Den hastige reformproces har dog resulteret i, at Macrons opbakning i befolkningen er styrtdykket. Der er derfor stor usikkerhed om særligt den finanspolitiske retning, ikke mindst efter løfterne om en højere minimumsløn. De seneste ugers uro viser, at Macron må sikre bedre balance mellem sociale hensyn og vækst- og miljømæssige ambitioner. Det lovede han i valgkampen, og det kan koste dyrt ikke at overholde, da det risikerer at nære populismen.

 

De underliggende økonomiske forhold er relativt stærke i Frankrig, men afspejler dog det generelle tab af momentum i euroområdet. Inflationen er steget gennem 2017 og 2018, men er senest faldet en smule tilbage. Inflationen viste i november en årlig stigning på 1,9% hvilket er en markant stigning i forhold til gennemsnittet på 1% i 2017. Husholdningernes disponible indkomst stiger, hvilket bl.a. er understøttet af øget beskæftigelse. Sammen med det lave renteniveau gavner det efterspørgslen efter fast ejendom.

 

Siden 2015 er tilbagegangen i boligprisudviklingen blevet erstattet af en stigende tendens. Gennem alle kvartaler i 2017 blev der målt årlige stigninger på 2-3%. I 3. kvartal 2018 steg priserne med 2,8% i forhold til 3. kvartal 2017. Nykredit Markets forventer, at bedringen på det franske boligmarked vil fortsætte, og at priserne vil stige med 3-4% i 2019.