Det spanske drømmehus blev købt med dansk realkredit

Det var drømmen om det helt rigtige hus på Mallorca, der satte tankerne i gang hos Jeanne og Christian. Nu er dansk regn og gråvejr byttet ud med spansk sol og udsigt til appelsintræer. Og drømmehuset – det blev købt med et dansk realkreditlån.

”Man bilder sig ind, at der er mange ting, man ikke kan gøre, fordi man skal tage sig af sin hund og sin kat og sine børn og sine forældre, inden man tænker på sig selv. Og det er jo lidt de undskyldninger, de fleste par bruger for ikke at gøre noget af det, vi godt kunne tænke os. Men så blev vi gode til at sige, hvad er det værste, der kan ske?”

Ordene kommer fra Jeanne, der sammen med Christian tog springet og købte et hus i byen Soller på Mallorca. Men ikke uden mange år med overvejelser. I mere end et årti kom parrets rejser til den spanske ø altid til at inkludere besøg hos lokale ejendomsmæglere og ture rundt for at kigge på huse til salg. Og kærligheden til øen endte med at være stærkere end bekymringerne om at købe hus i udlandet og ønsket om tryghed, livrem og seler.

”Når man finder sit sted, begynder man jo at overveje, hvorfor man lever som man gør, og hvorfor man ikke bare realiserer sine drømme og rykker teltpælene op”, siger Jeanne.

Vi startede boligjagten med at snakke meget om, hvilken type bolig det skulle være. Finca på landet med eksotiske træer eller et lækkert byhus. Og så skulle der bare være en udsigt, der fik ens hjerte til at banke.

Christian, boligejer i Spanien

Hvad er den primære årsag til, at danskerne køber bolig i udlandet?

51% Det er i stedet for et sommerhus

40% For at nyde det gode vejr

17% For at være en del af den lokale kultur

 

Kilde: Epinion i samarbejde med Nykredit, 2018.

Hvordan køber man egentlig hus i Spanien?

Før drømmen kunne blive til virkelighed, skulle det helt rigtige hus findes, og samtidig dukkede alle spørgsmålene om finansiering op – hvordan gør man egentlig, når man skal købe et hus i Spanien?

”Vi startede boligjagten med at snakke meget om, hvilken type bolig det skulle være. Finca på landet med eksotiske træer eller et lækkert byhus. Og så skulle der bare være en udsigt, der fik ens hjerte til at banke”, fortæller Christian.

Men praktikken i boligkøbet begyndte at spille en stadig større rolle.

”Vi begyndte at sætte os ind i processen, og der er jo mange brikker, der skal passe sammen. Jeg sad nørdede med alle husene og vendte tankerne. Har vi råd til at købe det, skal vi låne nogle pengene, eller hvad skal vi gøre?”, siger Christian.

Det havde stor betydning, at Nykredit tilbød dansk realkreditlån i udlandet. Jeg synes, at det system vi har her i Danmark, fungerer så godt, og når man kan overføre det til Spanien, er det trygt.

Christian, boligejer i Spanien

Dansk realkredit – også på Mallorca

Parret valgte at tage Nykredit med på råd, og så gik det stærkt.

”Det havde stor betydning, at Nykredit tilbød dansk realkreditlån i udlandet. Jeg synes, at det system vi har her i Danmark, fungerer så godt, og når man kan overføre det til Spanien, er det trygt”, fortæller Christian og fortsætter:

”Jeg tog ind og snakkede med en Nykredit-rådgiver, hvor vi drøftede vores muligheder. Jeg havde en lille lommebog, hvor jeg skrev alle de kontakter og notater ned, som vi fik, så da det rigtige hus lige pludselig var der, havde jeg alt det, jeg skulle bruge – jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvor jeg skulle gå hen, hvis jeg havde brug for hjælp i processen.”

Samtidig gjorde den danske rådgivning processen med det spanske boligkøb mere smidigt og trygt.

”Trygheden blev uendelig stor, når man kan tale dansk med sin rådgiver om alt det praktiske. Vi kan godt sproget begge to, men trygheden bliver bare meget større, når man kan komme uden om at gøre det hele på spansk”, siger Christian.

Hvad anser danskerne som det sværeste i processen ved køb af bolig i udlandet?

41% At forstå reglerne i det pågældende land

18% At kommunikere med relevante parter pga. sprogbarriere

15% At finde drømmeboligen

 

Kilde: Epinion i samarbejde med Nykredit, 2018.

Mere end bare et hus

Og kærligheden til Mallorca er kun blevet større efter huskøbet.

”Her er fantastisk. Vi er omgivet af bjerge og vand, og her er så frodigt, fyldt med appelsintræer. Vi har citrontræer i baghaven. Det er jo lidt anderledes, end vi kender det hjemmefra. Fem minutters gang, så er du ude i appelsinplantagerne”, fortæller Jeanne, og fortsætter:

”Vælger man at købe en feriebolig i et andet land, oplever man en anden vekselvirkning, end hvis man tager et andet sted hen i Danmark. Det er så meget mere end et hus hernede. Og når jeg så sidder her i november, som egentlig er vintertid, så er der bare liv om aftenen. Det er der ikke i den by, vi selv bor i derhjemme. Her sidder man ude og får en kop kaffe kun iført en striktrøje eller blazer. Det er ikke fordi, at vi ikke kan lide det, vi har i Danmark, men vi har brug for noget andet også”.

Kom godt videre

Boligkøb i Spanien

At købe bolig i Spanien er et stort skridt - hos Nykredit sørger vi for, at det bliver et skridt i den rigtige retning.

Drømmebolig i Spanien

Nykredit stod til rådighed, da Jeanne og Christian var på udkig efter deres drømmebolig på Mallorca. Hør parret fortælle om deres boligkøb.

Se, hvad vi kan tilbyde dig

Med mere end 15 års erfaring på det udenlandske boligmarked kan vi i Nykredit skabe nogle trygge rammer for dig, der ønsker at købe bolig i udlandet.