Lån med variabel rente i udlandet

Et variabelt forrentet lån er løsningen, når du skal finansiere din bolig i udlandet, da du opnår den lavest mulige ydelse.

Idet lånet er baseret på den lave korte europæiske rente, Euribor3, giver det den lavest mulige ydelse. Når renten på lånet er variabel, varierer dine ydelser også, og dine ydelser kan derfor både stige og falde over hele lånets løbetid. Vi tilbyder en løbetid på op til 30 år, med mulighed for 10 års indledende afdragsfrihed.

Lånet optages i euro. Herved får du de traditionelle fordele ved et dansk realkreditlån kombineret med fordelene ved et lån i euro, der typisk har en lavere rente. Såfremt du er bosiddende i udlandet og betaler din termin i euro, undgår du endvidere en eventuel valutakursrisiko.

Lånet er baseret på de obligationer, der omsættes på Københavns Fondsbørs, og som kendes fra realkreditlån i Danmark.

Der er følgende omkostninger er forbundet med at optage et realkreditlån til din bolig i udlandet:

  • Løbende bidrag
  • Kurtage
  • Stiftelsesprovision
  • Vurderingsgebyr
  • Registreringsomkostninger til notar og tinglysning (Frankrig)
Løbetid Op til 30 år 
Terminer 4 terminer
Renten Renten fastsættes kvartalsvis på grundlag af tre månders EURIBOR. Typisk er renten på lånet lav, hvilket medfører, at du betaler en lav ydelse.
Afdragsfrihed Du har mulighed for indledende afdragsfrihed på op til 10 år.
Indfrielse Du kan til enhver tid indfri lånet, ved at opkøbe lånets bagvedliggende obligationer til markedskurs, eller du kan indfri lånet til kurs 100 til termin. 
Kursværdi Ved en rentestigning, falder kursværdien relativt set ikke nær så meget, som ved et lån med fast rente, og du opnår således ikke samme beskyttelse af din friværdi.

Lån i Spanien

 
Køb af ny bolig Lån op til 70% af ejendomsværdien. Kunder som vælger at placere en større del af deres engagement i Nykredit kan få op til 80%.
Friværdibelåning og omlægning Lån op til 60% af ejendomsværdien.
Minimumlån 100.000 EUR, uden for Nýkredits primære låneområde er minimumslånestørrelsen 500.000 EUR.
Løbetid Op til 30 år.

 

Lån i Frankrig

 
Køb af ny bolig Lån op til 80% af ejendommens værdi.
Friværdibelåning Lån op til 80% af ejendommens værdi.
Minimumlån 100.000 EUR, uden for Nykredits primære låneområder er minimumslånestørrelsen 500.000 EUR.
Løbetid Op til 30 års løbetid.

Nedenfor kan du finde priser for lån til boligen i Frankrig på henholdsvis dansk og engelsk.

Prisblad 

Pricelist

Vi arbejder i øjeblikket på at opdatere vores prisblad for lånoptagelse ved køb og friværdibelåning i Spanien. Du er velkommen til at ringe til os på telefon +45 44 55 15 35 eller sende en e-mail til udland@nykredit.dk, hvis du har spørgsmål. 

Vi beklager ulejligheden.