Vilkår for KundeKroner til privatkunder fra 1. januar 2018

Hvad skal der til, for at du kan få KundeKroner? Som kunde kan du få del i KundeKroner, når følgende vilkår er opfyldt.

KundeKroner:

  • Tilfalder dig, der har et privat realkreditlån i Totalkredit.
  • Modtager du i perioden:
    - 1. januar 2018 til 31. december 2019. KundeKroner-satsen udgør 0,15% p.a. af din restgæld, hvilket svarer til, at du får 375 kr. pr. kvartal pr. lånt million kr., du har i restgæld. Lånet skal være udbetalt inden 1. december 2019.
  • Gives automatisk som en rabat på bidragsbetalingen ved terminsbetalinger. Hvis du fx skulle have betalt en bidragssats på 0,9% p.a., vil din bidragsbetaling i perioden 1. januar 2018 til 31. december 2019 udgøre 0,75% p.a.
  • Følger din bidragsbetaling og beregnes af samme restgæld og for samme antal dage, som du betaler bidrag for dit realkreditlån.
  • Bliver ikke beskattet som personlig indkomst, men medfører, at Totalkredit indberetter et lavere skattemæssigt fradrag til SKAT for din rente og bidragsbetaling på lånet svarende til det beløb, du modtager i KundeKroner. 
  • Kan maksimalt udgøre et beløb svarende til din bidragsbetaling på lånet, da de modregnes som en rabat i din bidragsbetaling.
  • Kan maksimalt beregnes af en samlet restgæld på 20 mio. kr. pr. kundeforhold. Dvs. frem til 31. december 2019 kan KundeKroner maksimalt udgøre 7.500 kr. pr. kvartal pr. kundeforhold.  Et kundeforhold kan bestå af én eller flere låntagere. Hvis flere låntagere har fælles lån i én eller flere ejendomme udgør de sammen ét kundeforhold.

  • Modtager du ikke, hvis du misligholder betalingerne på dit realkreditlån.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.