Økonomi med bolig

Som boligejer bliver boligen en central del af din samlede økonomi. Der kommer en del nye udgifter, og det er en god idé at få et overblik over, hvordan de forskellige dele i ens økonomi hænger sammen.

Låneydelsen

Låneydelsen er det, som du samlet skal betale for dit realkreditlån og består af renter, bidrag og afdrag.

Renter og bidrag
Renter og bidrag dækker over de penge det koster at have realkreditlån i boligen.

Afdrag
Afdrag er det månedlige beløb, du betaler af på din gæld. Afdrag gør gælden i din bolig mindre og får friværdien til at vokse.

Realkredit- og banklån

Realkredit og evt. banklån udgør til sammen det, du skylder i din bolig, og har derfor sammenhæng med din gæld. Boligens friværdi bliver skabt i takt med, at du afdrager på dit lån, eller hvis din bolig stiger i værdi, og har derfor sammenhæng med din formue.

Som boligejer hænger ens samlede formue altså tæt sammen med friværdien i boligen. Jo mere friværdi, jo højere formue. Netop derfor er de månedlige afdrag på lån ekstra vigtige.

Hvem gør hvad i en bolighandel?

Måske ved du allerede, hvor du skal bo, og hvor meget den nye bolig må koste. Men hvem ordner de praktiske ting, og i hvilken rækkefølge skal tingene gøres?

Se oversigten ”Hvem gør hvad”.