Tredje år i træk: Nykredit giver milliarder tilbage til kunderne

Nykredit modtager et tilskud på 1,25 mia. kr. fra Nykredits hovedejer, Forenet Kredit, og nu er satserne for KundeKroner, ErhvervsKroner og MineMål i 2020 fastlagt.

Repræsentantskabet hos Nykredits hovedejer, Forenet Kredit, besluttede for nylig at give selskaberne i Nykredit-koncernen et tilskud på samlet 1,25 mia. kr. De penge vil Nykredit give tilbage til kunderne. Pengene fra Forenet Kredit vil tilgå Nykredit-koncernen i 2020, og 2020 vil dermed blive det tredje år i træk, hvor Nykredit-koncernen giver et milliardbeløb tilbage til kunderne.

"Nykredit kommer af foreningsdanmark, og vores hovedejer er i dag fortsat en forening af kunder, Forenet Kredit. Det skal kunderne mærke, og det gør de bl.a. ved, at vi giver penge tilbage til dem. Jeg er derfor stolt af, at vi igen i 2020 kan give et milliardbeløb tilbage til kunderne," siger koncernchef Michael Rasmussen.

Så meget får du i rabatter og tilskud i 2020

Som kunde i Nykredit kan du få pengene i form af KundeKroner, ErhvervsKroner og MineMål.

KundeKroner er en rabat på bidragssatsen, som kunder med realkreditlån i Totalkredit får. Rabatten i 2020 bliver på 1.500 kr. pr. lånt mio. kr. pr. år. Det er samme størrelse, som rabatten har i dag. Læs mere om KundeKroner

ErhvervsKroner er en rabat, som erhvervskunder med realkreditlån i Nykredit Realkredit får. Rabatten i 2020 bliver på 1.500 kr. pr. lånt mio. kr. pr. år. Det er også samme størrelse, som rabatten har i dag. Læs mere om ErhvervsKroner

MineMål er et fordelsprogram til boligejere og private banking-kunder, der har samlet hele deres økonomi i Nykredit Bank. Er du med i MineMål, har du bl.a. fået et kontantbeløb på 250 kr. pr. kvartal. Også dette fortsætter i 2020. Læs mere om MineMål

Relaterede Artikler

Bolig | 4 min

Kig i krystalkuglen – sådan bliver boligmarkedet i 2020

Stiger din bolig i værdi, hvordan udvikler renten sig, og hvornår kommer de nye boligskatter? Læs med her, hvor boligøkonom Mira Lie Nielsen kommer med sit bud på, hvordan boligmarkedet kommer til at udvikle sig i 2020.
Bolig | 2 min

Har du været et muldyr i byen?

Er du i byen, og hjælper du andre med at hæve penge, risikerer du at blive muldyr for kriminelle. Læs her, hvad du skal være opmærksom på for at undgå pletter på din straffeattest.
Bolig | 3 min

Der er flere fordele ved 0,5% fast rente, end du tror

En fast rente på 0,5% giver dig ikke bare sikkerhed for en lav rente i op til 30 år. Den faste rente kan også give dig andre fordele som boligejer. Er det nu, du skal købe bolig, eller overvejer du at lægge dit lån om?