Sådan bliver du klar til at søge tilskud fra Bygningspuljen i 2022

Der er nu lukket for ansøgninger til Bygningspuljen i 2021, da alle 340 mio. kr. i puljen er brugt. Puljen åbner dog igen i 2022, og for at komme i betragtning til et tilskud, skal din bolig opfylde en række kriterier. Dem kan du læse mere om her.

Hvis du ikke nåede at få tilskud fra statens Bygningspulje i 2021, så er der håb forude, puljen åbner igen i 2022. Men der er i løbet af 2021 lavet en række ændringer i tilskuddet du skal være opmærksom på.

Din bolig skal være energimærket E, F eller G

For at søge tilskud skal din bolig være energimærket E, F eller G efter 1. oktober 2012. Kravet gælder dog ikke, hvis du søger penge til konvertering til varmepumpe.

Hos vores samarbejdspartner EBAS, kan du få en energimærkningsrapport for 5.250 kr. alt inkl. Du kan desuden søge tilskud til energimærker, som er udarbejdet efter 15. marts 2020 og er højst 2 år gamle.
Læs mere på sparenergi.dk

Bestil en energimærkningsrapport hos EBAS

For at bestille en energimærkningsrapport skal du skrive en mail til EBAS. Herefter kontakter EBAS dig hurtigst muligt for at aftale en tid.

Der kan være en vis ekspeditionstid på energimærkningsrapporterne, og du skal derfor i gang hurtigst muligt, så du kan søge, så snart Bygningspuljen bliver åbnet.

Rift om puljerne i 2020 og 2021

Energistyrelsen modtog flere end 18.000 ansøgninger til puljen i 2020 og endte med at give tilsagn til 5.420 energieffektiviseringsprojekter efter først-til-mølle princippet.

I 2021 blev der med bevilliget ekstra midler til Bygningspuljen, med mindst 675 mio. kr. i puljen fordelt ud på 2 ansøgningsrunder og lavere tilskudssatser for at fordele midlerne ud til flest mulige.

Vi forventer også minimum 2 ansøgningsrunder i 2022.

Inspiration: Rådgivning blev Pernille og Jespers vej ud af oliefyr-kaos

Puljerne vil fortsat fungere efter først-til-mølle princippet, og det er stadig formålet med puljen at nedbringe energiforbruget og omstille varmeforsyningen i helårsboliger i Danmark ved at yde tilskud til fire slags tiltag:

  1. Isolering (kun energimærke E, F og G)
  2. Vinduer (kun energimærke E, F og G)
  3. Skift af varmetype (intet krav om energimærke)
  4. Optimering af husets drift (kun energimærke E, F og G)

Du kan læse mere omkring tilskudsordningen og se, om dit projekt er tilskudsberettiget, her:

Husk, at hvis du har brug for en energimærkningsrapport, kan du skrive en mail til vores samarbejdspartner EBAS her:

Find mere information

Få tilskud og fradrag, når du energirenoverer

Her finder du en oversigt over de forskellige tilskud og fradrag, du kan få, når du skal i gang med at energirenovere.
Spar penge med tilskud og fradrag

Bestil et EnergiTjek af din bolig

Med et EnergiTjek får du en energikonsulent fra EBAS ud og gennemgå din bolig, så du har et overblik over mulighederne for at energirenovere.
Bestil et EnergiTjek

Vælg et Grønt BoligLån

Energirenover din bolig med et attraktivt ​Grønt BoligLån. Lån fx til udskiftning af vinduer, udskiftning af oliefyr, installation af varmepumpe, installation af solceller, ladestander til elbil og meget mere.
Få et Grønt BoligLån