Hvordan ser fremtidens boligmarked ud?

I fremtiden er det primært to faktorer, der bliver afgørende for, hvor vi danskere – og særligt børnefamilierne - kommer til at bo: Er der en lynhurtig internetforbindelse? Og er der et sted, hvor vores børn kan blive passet, gå i skole og udfolde sig?

Det fortæller fremtidsforsker hos Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen, og uddyber, at det kommer til at resultere i et danmarkskort, hvor vi danskere bor langt mere spredt ud i stedet for at være samlet omkring de store byer.

siger Jesper Bo Jensen og fortsætter:

”Vi er ved at få en afkobling af bolig og arbejde, så vi fremover kan bo, hvor vi vil. Vi behøver ikke at flytte ind til byerne for at få arbejde, så de bosætningsmønstre, vi har kendt i Danmark, siden industrialiseringens begyndelse, de er begyndt at blive opløst.” 

Tilbage til naturen

Det er naturligvis corona, der har åbnet vores øjne for, at man ikke nødvendigvis behøver at møde ind på kontoret hver dag, og at man derfor lettere kan bosætte sig, hvor kvadratmeterprisen er mere medgørlig, og naturen tættere på. Ifølge fremtidsforskeren var danskere dog allerede begyndt at trække ud af storbyerne, inden corona ramte, og tendensen er nu blevet forstærket i en grad, at øer som Fanø og Bornholm nu er blevet tilflytterkommuner.

Jesper Bo Jensen forventer kun, at tendensen vil fortsætte, og at vores behov for at komme ud i det grønne vil være med til at trække os ud fra byerne.

Parcelhusets sejr

Med til historien hører også, at vi rent demografisk er på vej ind i et årti, hvor der kommer til at være mange flere børnefamilier i Danmark, end der har været i lang tid. Og det medfører et behov for mere plads og flere parcelhuse.
”Rigtig mange familier i 30’erne vil have brug for familieboliger, som man kender dem fra tidligere, og aktuelt har vi et af de mindste udbud af parcelhuse, som vi har set i mange år. Det vil komme til at udligne sig lidt, men jeg tror, at vi kigger ind i en periode, der kommer til at minde om 60’erne og 90’erne, hvor der blev bygget mange nye parcelhuse.”  

For spørger man børnefamilierne, hvad de ikke vil gå på kompromis med, ja så er det plads.

”Det er særligt plads til børnenes udfoldelser, der spiller en rolle her: Plads i haven, luft omkring sig og grønne område tæt på. Børnefamilierne flytter hellere længere ud end at få en bolig, der er for lille ift. deres krav."

Et helt nyt Danmarkskort

Spørger man Jesper Bo Jensen, kommer lejlighederne og rækkehusene også til at være en del af fremtiden, men corona stillede spørgsmålstegn ved det at bo tæt, så han forventer, at de tætte bebyggelser vil bliver bedømt anderledes i fremtiden, end det gør nu.

Samtidig ser fremtidsforskeren også en bevægelse mod mere fællesskab og bebyggelser, hvor man bor flere sammen. Det er blot ikke fællesskab imellem dem, der er i den såkaldte familiealder; de 30-49årige. Det er seniorerne, de unge og folk, der har en andet etnisk baggrund en dansk, der finder sammen i nye, fælles boformer.

Den geografiske spredning er dog den tendens, som Jesper Bo Jensen tror, vil påvirke boligmarkedet allermest, og det vil i det kommende årti særligt være Østjylland og Fyn, der kan se frem til nye tilflyttere.

”Når der er gået 10 år, så bor vi på en anden måde, og vi vil kigge tilbage på udviklingen, der er sket siden corona-krisen og sige, at det var det, der ændrede den måde, vi strukturerer os på i Danmark. Nu bor vi på en ny måde, og vi har en fået en anden sammenhæng i landet.”

Kilde: Fremtidsforsker, Jesper Bo Jensen, fra Center for Fremtidsforskning