Black Friday: Undgå at blive snydt, når du nethandler

Black Friday står i shoppingens tegn, og meget af handlen foregår på nettet. Men tjekker du netbutikken, før du indtaster dine kortoplysninger? Læs, hvordan du undgår at blive snydt, når du shopper i onlinebutikker.

Fredag den 26. november er Black Friday, og her bugner internettet med gode tilbud og udsalgsvarer. Men Black Friday er også svindleres festdag. Så inden du kaster dig ud i den store shoppedag, bør du huske de gode råd om sikker nethandel.

Et af de vigtigste råd til dig, der fx på Black Friday finder gode tilbud i netbutikker, er at bruge et øjeblik på at se efter tegn på, at du er inde i en fupbutik. Det gør du bl.a. ved at tjekke ”om os”-siden.

Sikker nethandel

Brug din kritiske sans, når du handler på internettet. Tjek de online butikker omhyggeligt, hold øje med tilbud, der er for gode til at være sande, og betalingsløsninger, der ikke virker helt fine i kanten. 

Se flere gode råd hos Sikker Digital - en side fra Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Sådan tjekker du ”om os”-siden

Kan du kende en fupbutik, hvis du ser den? Hackerne er gode til at lave fupbutikker, der ligner rigtige online-butikker, men de har sjældent tid til at skrive gode historier om deres ”butik”. Rigtige butikker er til gengæld ofte glade for at fortælle deres historie. Derfor er de gode råd:

  • Tjek altid ”Om os”-siden, inden du køber varer på nettet.
  • Hvis ”Om os”-siden ikke findes eller indeholder en beskrivelse med mange underlige sprogfejl, er det sandsynligvis en fupbutik.
  • Læs mere om, hvordan du tjekker netbutikkerne

Hvor er virksomheden eller butikken registreret?

Det kan også betale sig at undersøge, hvor butikken hører til:

  • Danske butikker er under dansk lov, hvilket giver en del beskyttelse.
  • Europæiske butikker har som regel også fornuftige regler.
  • Butikker uden for EU kan have meget specielle vilkår, derudover vil der blive pålagt moms og gebyr på bestillingen.

6 gode råd gør dig mere sikker på nettet

Vil du undgå netsvindel, også efter Black Friday, er der seks gode råd, der kan øge din it-sikkerhed:

  • Lav et stærkt kodeord
  • Opdater dine programmer
  • Beskyt dine enheder mod virus
  • Tag en sikkerhedskopi
  • Brug trådløse netværk sikkert
  • Hold styr på din digitale assistent

Rådene kommer fra Sikker Digital, hvor du kan klikke ind og læse mere om hvert punkt.

Relaterede Artikler

Bolig | 3 min

Foreningsejerskab betaler sig: Nykredit udbetaler millionbeløb til kunder

Du kan godt glæde dig, hvis du er kunde i Nykredit. Den 20. januar udbetaler vi nemlig knap 100 mio. kr. i KundeRabat til vores kunder. Det er blot én af fordelene ved at samle sin økonomi i en foreningsejet bank.
Bolig | 3 min

Boligejere med Tilpasningslån kan se frem til rentebesparelse

Er du en af de 8.000 boligejere med et Tilpasningslån i Totalkredit? Så kan du glæde dig – renten på dit lån bliver nemlig snart lavere.
Bolig | 5 min

Gaven, der bliver ved med at give: Sådan giver du aktier i gave

Overvejer du at give aktier i julegave? Så følger her en række gode råd til, hvordan du kan lægge en af de mere langtidsholdbare gaver under juletræet.