Slut med negativ rente for privatkunder

Par til møde med rådgiver

Den seneste tids rentestigninger har medført, at Nykredit har valgt at sætte indlånsrenten op til 0% for privatkunder.

Er du blandt de privatkunder, der igennem et stykke tid har betalt negativ rente? Så kan du nu glæde dig over, at det i Nykredit er slut med at betale for at have over 100.000 kr. stående. Nykredit hæver nemlig renten til et rundt 0 for privatkunder, og dermed kan du som privatkunde have selv store summer stående på din bankkonto uden at skulle betale en negativ rente for det.

Er du erhvervskunde, vil du fremover også slippe billigere, når du har penge stående på kontoen. Indlånsrenten for erhvervskunderne bliver hævet med op til 0,50%. De fleste erhvervskunder har individuelle aftaler, derfor er det forskelligt, hvordan renten lander.

“Med den seneste justering fra Nationalbanken og endnu en forventet justering på vej i september, har vi i Nykredit besluttet, at det nu skal være slut med negative indlånsrenter for vores privatkunder. Derfor tilbyder vi allerede pr. 22. juli privatkunder en indlånsrente på 0%”, siger Henrik Rasmussen, bankdirektør i Nykredit.

Relaterede Artikler

Privatøkonomi | 3 min

Nykredit sætter indlånsrenten op

Er du privatkunde med din økonomi samlet i Nykredit, kan du se frem til at få 1,75% i rente på din lønkonto. Samtidig gør vi det endnu mere attraktivt for dig at spare op, fordi renten på opsparingskonti også bliver sat op.
Privatøkonomi | 3 min

Hvad skal der dog ske med de sommerhuse?

Sommerhussæsonen er allerede skudt i gang, og det betyder også, at sommerhusmarkedet er kommet ud af sin vinterdvale.
Privatøkonomi | 3 min

Overraskende stigning i ejerlejlighedspriserne i februar

Trods forventninger om et prisfald på ejerlejligheder i februar, som følge af en markant stigning i boligskatten ved årsskiftet, er priserne i stedet steget med 0,2%. Der gemmer sig faktisk flere overraskelser fra Boligsidens tal fra februar. Det fortæller Nykredits boligøkonom Mira Lie Nielsen.