Gør som 78.000 andre – få styr på dine abonnementer

De fleste af os har en lang række abonnementer, som vi kender og har styr på. Men så er der de glemte abonnementer. Dem, som vi ikke kunne huske, vi havde. Med servicen Abonnementer i netbanken får du nemt overblikket, så du kan afmelde uønskede abonnementer og spare penge.

Kan du huske, dengang du oprettede et abonnement på et antivirus-program til din computer – og så skiftede du computer og glemte alt om det? Eller dengang du troede, at du bare foretog et enkelt køb i en app, men så viste det sig, at du havde oprettet et abonnement og betalte hver måned?

Det er eksempler som disse, der ofte ender med at være glemte abonnementer, du betaler til hver måned. Og nu kan du få overblik over dem og få dem afmeldt med den nye abonnementsservice, du finder i Nykredit netbank og i mobilbanken. Det har 78.000 af vores kunder allerede gjort. Servicen er gratis, og den giver dig et nyttigt overblik over alle de abonnementer, der er koblet op på din konto eller betalingskort.

Opsig abonnementet direkte i netbanken

De fleste abonnementer kan du afmelde direkte i netbanken. Når du har klikket ind på det abonnement, du ønsker at opsige, kan du i de fleste tilfælde klikke på knappen ”Opsig abonnement” og klare det med det samme. Hvis du ikke kan opsige det i netbanken, står der, hvad du skal gøre for at opsige abonnementet.

”Jeg har sparet 650 kr. om måneden”

Overblikket og afmeldingsmuligheden har allerede sparet flere kunder for penge.

”Den nye funktion, der giver et overblik over mine abonnementer, er rigtig god. Den viste et par stykker, som jeg havde glemt alt om, og som har kørt, uden jeg har brugt dem,” siger en kunde, mens en anden fortæller om en besparelse på 650 kroner om måneden efter at have gennemgået og afmeldt uønskede abonnementer. En tredje kunde opdagede et glemt abonnement, der havde kørt i årevis.

”Jeg fandt to abonnementer, hvor det ene havde været aktivt i 5-6 år, hvor jeg havde betalt 99 kr. hver måned. Så det hjælper til, at jeg ikke laver sådanne bommerter en anden gang.”

Hvis du ønsker at bruge servicen Abonnementer, skal du tilmelde dig i net- eller mobilbanken. Læs mere om, hvordan du gør på linket nedenfor.