Voldsomme reaktioner efter Trump-sejr

På overfladen ser de finansielle markeder ud til at have taget valgsejren til Trump med et skuldertræk. Under overfladen er der vendt op og ned på det hele. "Meget voldsomme bevægelser", siger porteføljemanager i Nykredit Invest, Morten Gregersen. 

Da det tidligt den 9. november dansk tid stod klart, at Donald Trump meget vel kunne ende med nøglerne til det hvide hus, sank japanske aktier som en sten. Det samme gjorde den mexicanske peso, og herhjemme forberedte investorerne sig på blodrøde markeder, når først de europæiske og siden de amerikanske børser ville åbne. 

FORSONENDE TALE

Men efter en sejrstale fra Donald Trump, som de finansielle markeder opfattede som forsonende, gik frygten i sig selv, og da børshandlen senere samme dag blev indstillet, var det både i USA og i Europa med gennemsnitlige lukkekurser, der indikerede en helt almindelig, lidt kedelig og begivenhedsløs onsdag. 

Kedelig og begivenhedsløs var dog næppe dækkende for følelsen blandt investorer i fx Vestas. De sad tilbage med et kursfald på næsten 10 procent. Heller ikke hos investorer i Novo Nordisk var dagen hverken kedelig eller gennemsnitlig. Ved dagens afslutning var de blevet knap 30 mia. kr. rigere. 

Voldsomme forskydninger

Og netop udviklingen i Vestas og Novo Nordisk er ifølge chef for globale aktier i Nykredit, Morten Gregersen, gode eksempler på, hvad der er sket på de finansielle markeder i kølvandet på valgsejren til Trump. Samlet set er aktiemarkederne steget beskedent. Men 'samlet set' dækker over voldsomme forskydninger og bevægelser mellem selskaber, sektorer og lande. Nogle er blevet rige, andre fattige. Enorme formuer er blevet flyttet rundt og har skiftet hænder. 

Hvad gør Morten Gregersen selv?

"Der er stor usikkerhed, når det kommer til Trump. Hvad ender han med at gøre, og hvilke konsekvenser får det?

Før valget, så markederne på et glas med øl og mente, at det var halvt tomt. Nu siger de, at samme glas er halvt fyldt. Og der er meget stor forskel på, om man ser på Trump med håbefulde øjne eller et skeptisk blik.

Kan han få gang i væksten eller er det kun inflationen, der vil stige? Det er i virkeligheden det store spørgsmål, og forskellen vil være til at føle på. Vi venter på klarere signaler, men vi forholder os samtidig konkret til to scenarier, som vi ser som sandsynlige: En skattereform og generelt højere inflationsforventninger. Hvilke sektorer og selskaber vil få mest gavn af det? Det ser vi på lige nu", siger Morten Gregersen. 

Nykredit anbefaler, den langsigtede investor at fastholde sin strategi. 

"Det har været ret voldsomt. Det amerikanske folk ville have forandring, og det ville de finansielle markeder tilsyneladende også. Efter otte år med finanskrise, pengepolitik og lavrente-scenarier, spreder der sig nu en tro på, at væksten og inflationen vil stige. Det vil i så fald være et regimeskifte, og reaktionen på de finansielle markeder har været enorme forskydninger fra visse sektorer og selskaber til andre. Der er tale om en sektorrotation af dimensioner", siger Morten Gregersen.

'GAME CHANGER'

Han var i USA før og efter valget og skrev i en analyse på valgnatten, at en sejr til Donald Trump kunne give stor risikoaversion på kort sigt, men at de langsigtede afkastudsigter kunne være uforandrede. 

Han fik ret på den korte bane selvom han næppe havde forestillet sig, at 'kort sigt' blot skulle dække over nogle få timer frem til den forsonende sejrstale kl. ni om morgenen dansk tid. Spørgsmålet er, om han også var for pessimistisk på den lange bane. 

"Donald Trump vil skabe vækst gennem offentlige investeringer og skattelettelser, og med sit flertal i kongressen er det nu sandsynligt, at han kan få meget af sin politik igennem. Økonomer har længe ønsket, at politikere i højere grad forsøger at stimulere økonomien og væksten gennem finanspolitik, og hvis dét lykkes for Trump, vil det være lidt af en ’game changer’ efter en lang periode med en pengepolitik, som ofte har stået alene og som efterhånden kan have udspillet sin rolle. Trump er et signal om vækst. Det er i hvert fald sådan markederne tolker det lige nu", siger Morten Gregersen.

Skattelettelser kan komme tidligt

En skattereform med skattelettelser for personer og virksomheder vil Donald Trump med stor sandsynlig kunne finde flertal for og iværksætte allerede i løbet af de første 100 dage af sin embedsperiode. Skattereformen kan også tænkes at gøre det mere attraktivt for amerikanske virksomheder at trække penge fra skattely til USA, hvilket isoleret set vil øge skatteindtægterne og samtidig øge virksomhedernes potentiale for indenlandske investeringer. De øgede skatteindtægter kan være med til at finansiere de infrastrukturinvesteringer, som ifølge Morten Gregersen er tiltrængte. 

"Når man bevæger sig rundt i USA, kan man næsten ikke være andet end enig med Donald Trump om behovet for investering i infrastruktur. Ikke alene kan det i selv øget væksten her og nu som en finanspolitisk stimulans. Skoler, veje og lufthavne vidner også om, at der er et akut behov for det", siger Morten Gregersen. 

KONJUNKTURFØLSOMME AKTIER STIGER

Donald Trump har selv talt om offentlige investeringer for op imod 1.000 mia. dollar, og udsigten til øgede infrastrukturinvesteringer har givet generelle kurstigninger til selskaber knyttet til bygge- og anlægsbranchen lige som fx industrimetaller er steget i pris.

Samtidig sker der en generel bevægelse væk fra de stabile, defensive aktier, som investorer siden finanskrisen har foretrukket, mod mere konjunkturfølsomme, vækstorienterede selskaber.  Særligt banker og finansaktier har de seneste uger haft kronede dage med kursstigninger på baggrund af forventninger om øget vækst og højere renter og mere lempelig regulering. 

Hvad betyder valget for …

Væksten – Med sine forslag om skattelettelser og offentlige investeringer står Donald Trump som fortaler for finanspolitisk stimulans. Finanspolitik kan være tiltrængt efter flere år med stort fokus på pengepolitik, men Trumps forslag kan give et stort budgetunderskud, og samtidig kan væksten blive svækket af Trumps protektionistiske linje.

Inflationen – Mange amerikanske virksomheder har allerede nu svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, og hvis efterspørgslen på arbejdskraft stiger (pga. øgede offentlige investeringer og øget vækst generelt), mens arbejdsudbuddet falder (pga. strengere immigrationskontrol og hjemsendelse af illegale indvandrer) vil det føre til stigende lønninger, som igen betyder stigende priser. Toldmure og handelsrestriktioner vil samtidige betyde højere importpriser, som igen betyder højere inflation. Et worst case scenarie er lav vækst og høj inflation, også kaldet stagflation.

Renterne – Lange amerikanske obligationsrenter har allerede taget et kraftigt hop ud fra en forventning om højere vækst og højere inflation. Den finanspolitiske linje vil samtidige øge USA's budgetunderskud, hvilket vil få investorer til at kræve højere rente for fortsat at låne penge til staten. Samtidig forventes centralbanken i højere grad at ville hæve renten, dels for at holde inflationen i ave, dels fordi den kan blive underlagt et større politisk pres for at gøre en ende på de senere års lavrentepolitik. I Europa vil centralbanken sandsynligvis forlænge sin pengepolitik, hvilket vil sikre fortsat lave renter i det meste af 2017.  

Værdipapirer – Store summer er siden valget flyttet fra obligationsmarkedet til aktier, fx er værdien af amerikanske statsobligationer faldet med godt 1.000 mia. dollar siden valget. Hvis væksten stiger, bliver konjunkturfølsomme aktier ekstra attraktive på bekostning af stabile og defensive aktier. Særligt banker og selskaber med tilknytning til byggeri og anlæg i USA er steget i værdi.

Klimaet – Donald Trump udtaler selv, at han personligt ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer, og at han vil ophæve eller genforhandle USA's internationale klimaforpligtigelser. Det rammer selskaber indenfor vedvarende energi. Udtræden af klimatraktaten vil være et element i en større, forventet deregulering, der også kan inkludere sundhedsreformen, Obama-care, og finansreguleringen Dodd-Frank. 

International samhandel – USA er fortsat verdens største økonomi, og øget vækst i USA vil alt andet lige føre til øget vækst globalt. Donald Trump står dog for en protektionistisk linje, som med øgede handelsrestriktioner og toldafgifter kan reducere den globale samhandel. Det vil ramme særligt eksportorienterede udviklingslande hårdt, som også er sårbare overfor en eventuel styrkelse af dollarkursen, fordi store dele af disse landes gæld er optaget i dollar. 

 

DISCLOSURE

Nærværende materiale udgør markedsføringsmateriale og kan ikke anses for at være en investeringsanalyse eller en investeringsanbefa-ling. Der gælder ikke et forbud mod at handle finansielle instrumenter omtalt i materialet inden udbredelsen heraf. Læs mere her.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.