Blandede handelspolitiske signaler

Vil USA virkelig stikke en kæp i hjulet på verdenshandlen, eller er det ren signalpolitik, når Donald Trump tordner mod eksisterende frihandelsaftaler? Chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm er i tvivl. 

Hvis USA kommer på kant med WTO og vælger at gå egne veje, vil det få Donald Trumps øvrige handelspolitiske udfald til at blegne. Det vurderer chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm. 

På sin første dag i Det Hvide Hus annullerede Donald Trump den transatlantiske handelsaftale, TPP. Tilmed sætter han spørgsmålstegn ved NAFTA, handelsaftalen med Mexico og Canada, og han har lagt drøftelserne med EU om en udvidet handelsaftale på is, fordi han, med egne ord, prioriterer en handelsaftale med Storbritannien højere.

Men det vil alt sammen være vand i forhold til et opgør med Verdenshandelsorganisationen, WTO, mener altså Frederik Engholm, som dog også mener, at der er et stykke vej, før vi kommer så vidt. 

-    Trumps udfald mod eksisterende frihandelsaftaler er populære i hans bagland, men internt i administrationen er der tilsyneladende delte meninger. Der vil være omkostninger ved at opsætte handelshindringer, og det store spørgsmål er, om Trump-administrationen vurderer, at det i sidste ende vil gavne eller skade USA. Én ting er de konsekvenser, man kan regne sig frem til i en økonomisk model, men hvad med gengældelsesaktioner fra fx USA og Mexico. Det er man også nødt til at forholde sig til, siger Frederik Engholm. 

På kant med WTO

En lækket rapport fra Det Hvide Hus i sidste uge satte spørgsmålstegn ved, om USA bør acceptere at være underlagt en overstatslig organisation som WTO, men handelsministeren Wilbur Ross har siden udtalt sig offentligt i modsat retning. 

Et brud med WTO fra USA's side vil være alvorligt, fordi organisationen næppe ville kunne eksistere uden sit største og vigtigste medlemsland. Verdenshandelsorganisationen blev grundlagt i 1995 og hviler på principper om frihandel, som har været under opbygning siden Anden Verdenskrig, og som for alvor fik vind i sejlene med Berlinmurens og jerntæppets fald fra 1989 og frem. Organisationen er i dag det vigtigste internationale organ til afklaring af handelstvister og et bolværk mod egentlige handelskonflikter og handelskrige.

Kan styrke dollaren

Trump-administrations forslag om en særlig importafgift, den såkaldte Border Adjustment Tax, som vil beskatte import men fritage eksport, kan ifølge kritikere være i strid med WTO-regler. 

”Grænseskatten” vil i første omgang gøre amerikanske importvarer dyrere og eksporten billigere, men rating-bureauet Moody’s vurderer, at en importafgift på 20 procent ville kunne føre til en styrkelse af dollar på 25 procent. Det vil ikke alene hæmme amerikansk eksport men kan også medføre et globalt valutachok, som kan forstyrre globale forsyningskæder og ramme særligt hårdt i emerging markets-lande, der traditionelt har store gældsbyrder optaget i dollar. En stærkere dollar vil gøre det svære for disse lande at betjene deres gæld. 

En dollarstyrkelse på 25 procent ville være den største dollarstigning siden 1980’erne, men økonomer er uenige om, hvilket effekt en amerikansk importafgift rent faktisk vil have, hvis den indføres, som skitseret. 

Donald Trump har selv udtalt sig tvetydigt om importafgiften, som han kalder ’unødvendigt kompliceret’.   

10. marts 2017

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.