Et udviklingsland i rivende udvikling

Befolkningen er ung, reformviljen er stor, og det økonomiske potentiale er enormt. Chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm ser Indien som én af de mest interessante udviklingslande for investorer lige nu.  

Indisk økonomi voksede sidste år med mere end syv procent, og væksten ser ud til at kunne fortsætte i mange år endnu. 

-    Indien er én af de bedste langsigtede væksthistorier i verden, siger chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm. 

Han peger på, at Indien har haft en stærk økonomisk udvikling de seneste tyve år, og at potentialet fortsat er stærkt. Befolkningen er ung, den siddende regering fører en reformpolitik, som har bred opbakning i befolkningen, og selv med en moderat vækst vil Indien kunne blive den største økonomi i verden i 2050, næstefter Kina, ifølge estimater fra bl.a. FN.  

-    Potentialet er stort. Selvom Indien har haft imponerende vækstrater i mange år, er den samlede økonomi kun én tredjedel eller fjerdel så stor som Kinas, så der er stort catch-up potentiale, og udsigterne er gode. Befolkningen er ung, og Indien har slet ikke opbygget gæld i samme omfang og tempo som Kina, så udsigterne er lysere, siger Frederik Engholm. 

Samtidig har Indien begrænset samhandel med Kina, hvilket gør landet relativt uafhængig af kinesiske vækstrater, modsat mange andre udviklingslande. Indien adskiller sig også fra andre udviklingslande ved ikke at have nogen råvareproduktion af betydning, og et fald i råvarepriserne vil derfor stille Indien relativt bedre end andre udviklingslande. 

Hospitaler, kiks og maling

Én af Nykredits samarbejdspartnere, Sands Capital, deler Frederik Engholms positive syn på Indien, som udgør næsten 30 procent af deres samlede portefølje. Investeringerne spænder fra finansielle selskaber til havne, ingeniørvirksomheder samt hospitaler og selskaber eksponeret mod forbrug og turisme, som hver især vil nyde godt af henholdsvis øget indisk vækst generelt og en voksende, købestærk middelklasse. 

Sands Capital investerer blandt andet i

Apollo Hospitals – Indiens største privathospitals-konglomerat, som ifølge Sands vil være godt positioneret i forhold til den forventede demografiske udvikling med stigende udbredelse af livsstilssygdomme og en generelt øget efterspørgsel på sundhedsydelser i takt med at en ny middelklasse vokser frem.   

Britannia og Jubilant Foodworks henholdsvis Indiens førende kiks-og småkageproducent og franchise-operatøren bag Dominos Pizza og Dunkin Donuts i Indien, Bangladesh, Nepal og Sri Lanka, som hver især kan drage fordel af en tiltagende købestærk befolkning på mere end 1,3 milliarder. 

Asian Paints – Indiens største farvehandel med en samlet markedsandel, der er tre gange større end den nærmeste konkurrent – og på et marked, der vokser op til dobbelt så hurtigt som den generelle økonomi, drevet blandt andet middelklassens voksende appetit på nybyggeri og istandsættelse af den eksisterende boligmasse.  

Med investeringer i IndusInd Bank, HDFC (Housing Development Finance) og Shiram Transport Finance er Sands Capital også eksponeret mod en forventet øget efterspørgsel på finansielle ydelser, boliglån og billeasing-finansiering i Indien. 

Adani er Indiens største havneoperatør med en portefølje af havne på den indiske vestkyst. Sands Capital forventer øget shipping-volumen i takt med Indiens generelle økonomiske vækst og ser et tilsvarende vækstpotentiale for Adani. 

27. marts 2017

Kom godt videre

Video: Investorerne skal holde øje med Trump, Brexit og Kina

27. marts 2017. Chefstrateg Frederik Engholm anbefaler i denne uge investorerne, at holde øje med Donald Trumps sundhedsreform, Storbritanniens vej ud af EU samt Kina. 

Podcast: Aktiemarkedet har haft "Ja-hatten” på

24. marts 2017. Tirsdag tog amerikanske aktier det største fald  i 109 handelsdage, da de faldt 1,2 pct. Nykredits chefstrateg Frederik Engholm mener at det mest bemærkelsesværdige er, at der skulle gå så lang tid, før vi så den slags fald.

Chefstrateg: Derfor er indiske aktier interessante

Et stort vækstpotentiale og en stærk politisk reformagenda. Det er to af grundene, til at Indien er et interessant investeringsmarked i øjeblikket, vurderer Nykredits chefstrateg.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere

Vi bruger også cookies til statistik og til at udvælge og vise det mest relevante indhold for dig og andre. Du kan fortsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.